Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck (Sponeck), Georg Wilhelm v. Hedwiger Rigsgreve, 1672-1740, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkastede de i Forening en Plan til med en dansk-norsk Hær paa
ikke mindre end 40000 Mand fra Norge at falde ind i Sverige.
S. A. blev S. paa ny sendt til Norge. Han optraadte her med
stor Selvbevidsthed over for den højstbefalende, Generallieutenant
B. H. Lützow, der paa sin Side gjør Indtryk af at have ladet sig
imponere af S.; denne fik saaledes sat igjennem, at Lützow skrev
til ham paa Tysk, skjønt Tjenestesproget i den norske Hær ellers
var dansk; men at dømme efter den Behandling, S. gav sit Modersmaal,
er det nok rimeligt, at han ikke har haft let ved andre Sprog.
Da Carl XII 1718 atter truede med at falde ind i Norge,
havde S. faaet Befalingen i «smaalenske Kanton». Med o. 11
Batailloner og 10 Eskadroner stod han nord for Tistedalselven i
en forskanset Stilling, som han havde lovet at forsvare haardnakket,
men paa en falsk Efterretning om, at Fjenden var brudt igjennem
ved Ørjebropasset, rømmede han, for ikke at blive afskaaren,
Stillingen (17. Nov.) og gik bag Glommen, saa at hele den sydostlige
Del af Landet uden Sværdslag blev given til Pris for Fjenden.
Nu tog Lützow Bladet fra Munden og tilkjendegav uforbeholdent
S., hvor lidet denne havde svaret til hans Forventninger; men
Kongen og Overkrigssekretæren tabte ikke deres Tro paa S. Han
fik en høj Kommando under Indfaldet i Baahus Len 1719 og s. A.
Overbefalingen over hele den norske Hær, medens Liitzow var
fraværende af Helbredshensyn.
Efter Freden 1720 blev S. kaldt til Danmark og i H. C. Schønfelds
Sted ansat som Kommandant i Kjøbenhavn, i hvilken Post
han forblev til sin Død, 3. Sept. 1740. For ikke at handle imod
sin Instrux og derved give Garnisonens hvervede Soldater
Lejlighed til at desertere nægtede S., da den store Ildebrand var brudt
ud 20. Okt. 1728, om Natten at lade Vesterport lukke op. Man
kunde derfor hverken inde fra Byen i Stadsgraven hente det Vand,
man højlig trængte til, eller ude fra Omegnen bringe den Hjælp,
som paa anden Maade kunde gjøres nødig. Denne S.s Holdning
var ikke uden Skyld i det Omfang, Ulykken fik, og den bekræfter
den Dom, at han, med al sin Tapperhed og sin Dygtighed som
Underfører, savnede den Overlegenhed, som under vanskelige
Forhold udkræves i en høj Stilling med selvstændigt Ansvar; men den
Gunst, han kunde glæde sig ved paa højeste Sted, blev heller ikke
denne Gang rokket. Han blev 1731 Gehejmekonferensraad, 1734
virkelig General, 1739 Elefantridder.
S. havde 1698 ægtet en Landsmandinde, Anna Sophie v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
