Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporon, Benjamin Georg, 1741-96, Lærer for Frederik VI, Amtmand, sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
litterære Debat (oftest under Psevdonymet «Philokalus»), f. Ex. om
Universitetet. End videre skrev han Salmer, af hvilke flere optoges
i Guldbergs Salmebog 1778, og en endog er naaet ned til den
nyeste Salmebog af 1900.
S. er utvivlsomt paa et tidligt Tidspunkt bleven bekjendt med
Guldberg, hvem hans Aandsretning og hele Dannelse maatte
tiltale, og paa hans Anbefaling blev han 1771 ansat som Hovmester
for Dronning Juliane Maries og Arveprins Frederiks Pager, fra
hvilken Stilling han 1773, ogsaa ved Guldbergs Indflydelse, rykkede
op til den ulige mere ansvarsfulde som Informator for Kronprins
Frederik; samtidig fik han Titel af Professor, senere (1778) af
Etatsraad. S. havde adskillige Egenskaber, der kvalificerede ham til
dette Hverv: grundige Kundskaber i flere Videnskaber, sædelig
Alvor og Pligtfølelse; han tog sig heller ikke Arbejdet let, og til
Brug ved Undervisningen udarbejdede han baade en Verdenshistorie
og en Danmarkshistorie samt en Lærebog i den kristelige Religions
Hovedlærdomme, der 1779 blev trykt alene til Kronprinsens Brug
og 1780 indførtes i Skolerne. S. var dertil, ligesom Guldberg,
bunddansk. Alligevel gjorde han ikke ganske Fyldest; hans Væsen
havde, hvad selv hans Venner maatte indrømme, noget frastødende
ved sig, han var pedantisk i sit Foredrag, hans Tale var heller
ikke altid, som den skulde være, og han formaaede ikke at vinde
Prinsens Fortrolighed eller Hengivenhed. Men Guldbergs og hans
Partis Tillid vandt han mere og mere, og da Kronprinsen 4. April
1784 blev konfirmeret, havde de raadende sørget for S.s Fremtid
paa bedste Maade, i det han blev udnævnt til Kabinetssekretær
hos Prinsen saa vel som til Gehejmekabinetssekretær og Chatolkasserer
hos Kongen med Konferensraads Titel. Da imidlertid Prinsen
10 Dage efter overraskede Hoffet med selv at gribe Regeringens
Tøjler, maatte S. naturligvis dele Skæbne med den Guldbergske
Regerings Mænd; 15. April blev det ham meddelt, at da der herefter
ingen Expeditioner Statsanliggender betræffende skulde finde
Sted fra Kabinettet, saa blev derved hans Tjeneste ufornøden og
han afskediget. Man tilbød ham et Amtmandsembede, som han
dog foreløbig ikke ønskede at modtage, hvorefter han med en
Pension af 2000 Rdl. trak sig tilbage til Koldinghus, som efter
hans Ønske var blevet ham anvist til Bolig. Her levede han en
Aarrække som Privatmand, beskæftiget med Studier, især
sproglige (hvorom ndfr.) og juridiske. For en Mand med hans
Dannelse og omfattende Interesser, der endog strakte sig til Digtekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
