Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack, 1769-1826, Digter, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom dem i Møde med Venlighed og Gjæstfrihed; mod dem, der
næsvise og kaade tro, hver dansk er et Nødanker for deres Lune
og Persiflage; mod dem, der ere forvovne nok til at bilde sig ind,
at vi endnu skulde takke dem for den Ære, de gjøre os, naar de
paa os som paa Trapper stige til Vejrs; mod dem, der offentlig
tør vove at kalde os en Republik af Abderiter og Idioter» osv.
Det er et paafaldende Fænomen, at paa samme Tidspunkt,
da den ægte provinsdanske Baggesen, forkjælet af det fine tyske
Selskab og higende efter større Navnkundighed, erklærer at ville
søge sig en Læsekreds udenlands og fornærmet udbryder: «Qvid
mihi cum Danis? Germanus esse volo!» – ganske paa samme
Tidspunkt ophidser den 5 Aar yngre S. sig til en flammende
Fordømmelse af sine tyske Landsmænds Færd og slutter sig lidenskabelig
til sit danske Adoptivfædreland. Men det vil tillige ses,
at med hvor megen Dygtighed han end har tilegnet sig dets Sprog,
er dets Temperament, dets Følelseslivs Jævnmaal, ham endnu
fremmed, og han naaede aldrig i denne Henseende at smelte fuldt
sammen med det Folk, han ønskede at tilhøre. Han manglede
en sund Naturs rolig hvilende Ballast. Fra Barndommen af maatte
han føle det allersmerteligste Savn: «Jeg kan sige, at mit Legeme,
men ikke mit Hjærte har haft en Fader og en Moder», skriver
han en Gang til sin ældste Broder. I hans fintbyggede Legeme
boede en ivrig higende Sjæl, en altid brændende Aand – en
stadig vaagen «Begjærlighed efter Overspændeiser og Kolosser»,
som han selv kalder det, en fast Tro paa, at «Romandigterne
bygge deres Verden af Ideer, – at disse Idéverdener kun ere,
saa at sige, Oversættelser af den virkelige Verden», som det hedder
i Skriftet om Pallini. Allerede da dette udkom, havde S. ladet
sine første, ungdommelig umodne danske Digte trykke (i Ugeskriftet
«Samleren» 1788) og saaledes begyndt den pinefulde Vandring mod
det uopnaaelige Maal: at give det medfødte nationale Temperaments
fineste og sarteste Sjælsytringer et fuldt tilsvarende Udtryk
i en anden Nationalitets lyriske Sprog.
Men dette var ikke den eneste indre Tvist, der oprev S.s
Liv. Sammen med den nagede Uforligeligheden mellem Digterkaldet
overhovedet og den praktiske Virksomhed i Statstjenesten,
som hans Ærgjerrighed og hans adelige Navn tilskyndede ham til
at efterstræbe, endog ad andre Veje end den fra først af indslaaede,
thi Militærlivet havde ikke noget særlig tiltrækkende for
ham. Han blev 1791 sat i Stand til at foretage en Studierejse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
