Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack, 1769-1826, Digter, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gøttingen. Han hørte Forelæsninger over Arkæologi hos Heyne,
over Kunsthistorie hos Fiorillo og over Statsvidenskab hos den
berømte Schløzer, der udstedte ham et Vidnesbyrd som «en ung
Mand af fortrinlige Talenter, af utrættelig Videlyst og med allerede
erhvervede sjældne Kundskaber». Ogsaa med en anden navnkundig
Professor kom han i Berøring: Digteren Burger, til hvis
«Musen-Almanach» han bidrog med nogle tyske Digte, medens
han hjemsendte danske til Rahbeks «Minerva». Ved Foraarstide
1793 kom S. tilbage til Kjøbenhavn, hilsende Sjællands Kyst med
et skjønt lyrisk Digt: «Sieh, ich komm’ auf rother Wogenbahn;
von der Zeitquell’ säuselt Ahnung nieder, ungeborne Zeiten wehn
mich an». Til hans Hjemmeophold i de følgende 2 1/2 Aar kjende
vi ikke stort andet end nogle faa Digte i danske Blade. Sandsynligvis
har han, ved Siden af at passe sin Tjeneste, fortsat de i
Gøttingen begyndte politiske, kameralistiske og statistiske Studier,
thi det er aabenbart til en saadan videre Uddannelse i Statskunst
og Administration og ikke som Digter, at S. allerede 1795,
sandsynligvis ved P. A. Bernstorffs Hjælp, fik en ny og efter Tidens
Forhold rigelig Rejseunderstøttelse (1000 Rdl. aarlig i 3 Aar). Rejsen
gik over Hamborg, Hannover, Berlin og Dresden til Wien, hvor
S. i 3 Fjerdingaar nød den gemytfuld-sanselige Kejserstads
capuanske Velvære. Ogsaa i Venedig lod den unge Digter sig længe
og gjærne «fange af disse fremmede Sæder, som, lig Nymfer, om
mig danser i lokkende Kor» (Digtet «Genien»). Over Frankrig og
Holland gik Vejen til Hjemmet efter næsten 5 Aars Fraværelse.
En paa Tysk ført Dagbog, udgivet længe efter S.s Død, giver
Indblik i hans Syssel og Væxt i dette Tidsrum. Han studerer
Kunst og Statsvidenskab, Poesi og Kameralistik. Han tiljubler den
franske Revolution som den saa længe kuede Menneskeaands
Befrielse, men forbander den, da han ser den Despotisme, hvormed
den fuldbyrder sin blodige Gjerning. Han ringeagter Middelalderen
og den kristelige Kunst, han ligefrem hader den katholske Tro
som en Aandernes Fordummelse og uddanner sig en pantheistisk
Lære, der tilfredsstiller hans Hang til at dvæle i de rene Begrebers
Region, samtidig med at hans sensuelle Natur gjør sine stærke
Krav gjældende. Han sætter Klopstock højt som Digter og
underskriver ganske dennes Anke mod Goethe: den blindt grebne
Natur, uden Valg og uden Forskjønnelse. I sine Domme lægger han
ofte en noget opskruet Enthusiasme for Dagen og i sine Udtalelser
om andre hyppig en pirrelig Selvfølelse, der udspringer af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
