- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
257

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack, 1769-1826, Digter, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sygeligt Sind og stundum giver sig Luft i svidende Bitterhed. Hvad
endelig hans personlige Fremtræden angaar, underretter hans franske
Pas os om, at han er 1,70 Meter høj, har blondt Haar og
Øjenbryn, høj Pande, blaa Øjne, stor Næse, almindelig Mund, rund
Hage og ovalt Ansigt.

Fra Udlandet havde S. jævnlig hjemsendt Indberetninger til
Regeringen om de Undersøgelser, han havde anstillet, de Indtryk,
han havde modtaget. I et Brev til Bernstorff udtaler han sig om
sin politiske Anskuelse i det hele. Han ser «Formelen for den
bedste Statsforfatning i det ondes Negation, det godes Affirmation»,
og som det virksomste Middel til at forbinde «den monarkiske
Styrelses Hurtighed og Eftertryk med Demokratiets Almenaand»,
anbefaler han «Pressefriheden, Moderen til en ædel Datter: den
offentlige Mening». For øvrigt er det hans Overbevisning, at «den
danske Statsstyrelse i vor Tid forener de fleste Fordele af alle
Regeringsformer», og at «ingen anden Stat i Evropa kan rose sig
af saa oplyst, saa retfærdig, saa velsindet en Regering som den
danske. Sandelig, jeg er bleven stolt af mit Fædreland; i
Udlandet har jeg lært at kjende det.» Ved Udtalelser som disse –
hvis Oprigtighed der ikke er fjærneste Grund til at betvivle –
maatte S. habilitere sig til den Statstjeneste, han attraaede, og i
Jan. 1801 blev han da udnævnt til extraordinær Assessor i
Økonomi- og Kommercekollegiet; et Aars Tid efter fulgte
Kammerjunkertitelen. Sin Afsked fra Hæren fik han først i Maj 1802,
men han var Aaret i Forvejen indtraadt som Kapitajn i
Studenterkorpset. Hans Embedsgjerning – uden Bureau og uden noget
bestemt tildelt Fag – har næppe været betydelig af Omfang,
endsige af Indflydelse, og hans nervøst utaalmodige Natur har sikkert
haft ondt ved at falde til Ro i den. Ved Nytaarstid 1807 forlod
han Kjøbenhavn og rejste til en af sine Brødre i Holsten. Her
kom han i Forbindelse med Kronprinsregentens Hof i Kiel og
opnaaede Ansættelse som Kavallér hos den Sindssvage Hertug af
Oldenborg, der under Kongen af Danmarks Formynderskab levede
paa Slottet i Pløen. Kort efter, i April 1808, ombyttede han
imidlertid denne Plads med den ønskeligere og behageligere Stilling som
opvartende Kammerjunker hos Dronningen, der endnu i længere Tid
opholdt sig paa Slottet i Kiel. Embedet som Assessor i
Økonomi- og Kommercekollegiet synes han dog samtidig at have bibeholdt,
og Tilbagegangen fra Hoflivet til Statsadministrationen var saaledes
formidlet, om han skulde ønske den. Og dette indtraf snart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free