- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
263

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Bernhard Ditlef, 1753-1818, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage til Norge, hvor han overtog Kommandoen over den ved
Lavrvik samlede Brigade. Da imidlertid Krigen brød ud ogsaa
med Sverige i Vaaren 1808, fik han Kommandoen over venstre
Fløjbrigade, der med en Styrke af o. 1200 Mand fik at forsvare
Grænsetilgangene fra Elverum til hen imod Kongsvinger. Den
svenske Vestarmés yderste højre Flankedetachement under Oberst Gahn,
der havde Ordre til fra det nordlige Værmeland at rykke frem til
Glommen, stødte saaledes paa Afdelinger af Brigaden S. Det
rykkede 24. April over Grænsen, men blev den følgende Dag omringet
og maatte efter en ganske haard Kamp overgive sig i Defileet ved
Trangen. Efter dette kunde S. med den væsentligste Del af sine
Tropper trækkes ned over mod Kongsvinger, hvor S. fik Kommandoen,
samtidig med at hans Brigade blev forstærket til o. 3000
Mand. Svenskerne havde før S.s Ankomst faaet ganske god Tid
til at forskanse sine Stillinger paa Østsiden af Glommen, men S.
lod dem dog i Løbet af Maj Maaned stadig alarmere. Vistnok
førtes Kampene med vexlende Held, men Svenskerne fandt sig
dog i de første Dage af Juni bedst tjente med at søge mere Ro
inden for sine egne Grænser, da de vare for svage til selv at
vinde nogen betragtelig Fordel over for den altid aarvaagne
Modstander. S. og hans Brigade tiltrak sig da ogsaa almindelig
Opmærksomhed under denne Krig og vandt ligesom norske Jægerkorps,
af hvis Uddannelse S. havde saa store Fortjenester, fortjent
Anerkjendelse. Dette fik bl. a. sit Udtryk deri, at S. 1808 blev
udnævnt til Generalmajor og 1809 til Kommandør af Danebrog.
Operationerne hendøde lidt efter lidt langs hele Grænsen, og S.,
der havde været saa virksom, saa længe Svenskerne stode paa
norsk Grund, viste ingen synderlig Iver efter at opsøge dem inden
deres egne Grænser, enten nu dette skrev sig fra Mistillid til de
«nationale» Troppers A n vendbarhed til Operationer uden for eget
Land – han havde jo selv stadig tjenstgjort ved «gevorbne»
Afdelinger –, eller han ansaa videregaaende offensive Operationer
unyttige med de forhaandenværende Styrke- og Terrænforhold. Da
Freden med Sverige var afsluttet 1809, fik S. Kommandoen over
de Tropper, der vare sammendragne ved Lavrvik til Dækning mod
engelsk Landgang; 1811 blev han Vicekommandant i Frederiksstad,
1812 dekoreredes han med Danebrogsordenens Storkors.

Efter at Prins Christian Frederik i 1814 var valgt til Norges
Konge, blev S. udnævnt til Generallieutenant, og under det
paafølgende Felttog mod Svenskerne kommanderede han en Brigade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free