Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stage, Johan Adolph Gottlob, 1791-1845, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dansk-juridisk Exarnens theoretiske Del; endnu inden han havde
bestaaet Examens praktiske Del, var han 1811 bleven antaget som
Volontær og Skriver i Rentekammeret; s. A. fik han Ansættelse
som Kopist ved Kjøbenhavns Politiret. I de følgende Aar tog S.,
der besad et belevent Væsen og et smukt Ydre, ivrig Del i de
da blomstrende dramatiske Selskabers Virksomhed; han havde dog
maaske næppe af egen Drift gjort Springet op paa det virkelige
Theaters Bræder, men han var let at lokke. Da Theaterchefen,
Kammerherre Holstein, gjorde ham det fristende Tilbud at ansætte
ham, endog inden Debuten, med 500 Rdl. i aarlig Gage, var S.
ikke længe om at slaa til: han søgte sin Afsked som Kopist, fik
denne bevilget i Avg. 1815 og ansattes samtidig som kongl.
Skuespiller.
S.s Debut fandt Sted 16. Nov. 1815 som Frontin i Syngestykket
«Nonnerne» og faldt yderst uheldig ud af let forklarlige
Grunde. For at begrunde hans Ansættelse inden Debuten hed
det i Theaterchefens Indstilling herom, at han «havde en behagelig
og efter musikkyndiges Dom for Skuepladsen fordelagtig
Syngestemme» ; efter denne Anbefaling var det uomgængelig nødvendigt
at lade ham fremtræde i en Syngespilrolle, men da S.s Syngestemme
i Virkeligheden hverken var behagelig eller skolet, følte
Publikum sig hurtig skuffet i musikalsk Henseende, og denne
Skuffelse affødte en Misstemning mod Debutanten i det hele taget.
Og dog var S. i Besiddelse af heldige Egenskaber for Scenen:
uden at være nogen regelmæssig Skjønhed tog han sig ud med
sin ranke Skikkelse og frie Holdning, sit rige, krøllede Haar og
livlige Blik; rent legemlig set klædte Frontins Rideknægtkostume
ham ogsaa, men den traditionelle Tjenertype lod sig ikke forlige
med hans kavallermæssige Anstand. Havde Sangen saaledes bragt
S. i Miskredit hos Publikum, vendte hans stærke og klare, om end
ikke særlig varme, Talestemme ganske Stemningen, da han 14 Dage
senere som Balduin af Eichenhorst i Kotzebues «Korsridderne» fik
Lejlighed til at bruge den med sine Lungers fulde Kraft; rigtignok
slog hans Deklamation hyppig over i den huleste Pathos, men
den var alligevel ligesom hans ubændige Gestikulation præget af
en ungdommelig Lyst til at gaa paa, der ikke alene henrykkede
Publikum, men ogsaa vakte Rahbeks Opmærksomhed: «Naa», skal
denne have udbrudt, «i Aften er der kommet Lys i Stagen!»
Inden Theateraarets Udgang aflagde S. fuldgyldige Beviser
paa, at han kunde stemme sin Tale til stilfærdigere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
