- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
293

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stauning, Jørgen, 1739-1814, Præst - Steen, Adolph, 1816-86, Mathematiker, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dansk Lit. Tid. 1814, Nr. 23 f.
J. Paludan, Møen I, 490 ff.
I. Barfod, Den falsterske Geistligheds Personalhist. II, 213 ff.
Erslew, Forf. Lex.

A. Jantzen.


Steen, Adolph, 1816-86, Mathematiker, Politiker, er født i
Kjøbenhavn 7. Okt. 1816. Hans Fader, Fuldmægtig ved Søetatens
Proviantgaard, Adam Reutz S., døde allerede 1818. Hans Moder
var Dorothea Marie f. Langeland. Efter at være forberedt i Schouboes
Institut dimitteredes han 1834 privat til Universitetet, tog 1835
2. Examen og i 1839 polyteknisk Examen i Mekanik. 1841-45
var han under C. Ramus (XIII, 384) Repetent i Mathematik ved
Polyteknisk Læreanstalt. 1843 kom han ind paa Borchs Kollegium,
hvor han var et fremtrædende Medlem af den glade og dygtige
Kreds, hvortil ogsaa P. Faber (V, 11) og J. F. Hagen (VI, 471)
hørte. Samtidig havde han begyndt at undervise i Mariboes og
Friis’ Realskoler. 1845 erhvervede han Magistergraden (Dr. phil.
fra 1854), rejste 1846-47 med offentlig Understøttelse og opholdt
sig navnlig i Paris. Derefter holdt han nogle Forelæsninger som
Privatdocent ved Universitetet. 1848-49 deltog han frivillig som
Sekondlieutenant i Krigen. I 1847 havde Ramus indstillet ham til
en ny Plads ved Polyteknisk Læreanstalt som Lærer i Mathematik
for Kemikerne, men efter Indstilling af Bestyrelsens Flertal besattes
denne Plads med en Fysiker, C. Holten (VIII, 65). Dette gav S.
Anledning til en heftig Polemik mod Bestyrelsen. I den omstridte
Stilling afløste S. dog Holten 1850, og 1857 blev han fast Lærer
og Medlem af Bestyrelsen; samtidig overtog han frivillig Undervisningen
ved Anstaltens nye Ingeniørkursus, ved hvis Oprettelse han
havde været meget virksom. Lærergjerningen ved Anstalten fortsatte
han til 1885, dog fra 1861 i Egenskab af Professor ordinarius
i Mathematik ved Universitetet, hvor han afløste C. Jürgensen
(IX, 2). 1869 indtraadte han i Konsistorium. 1854-63 var han
Lærer i Mathematik ved den militære Højskole, 1855-62 og 1855-63
var han Medlem af Examenskommissionen henholdsvis for
Landinspektører og Forstmænd. 1862 optoges han som Medlem af
Videnskabernes Selskab. 1875-86 var han Formand for
Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler og de højere Realskoler.
1884 fik han Kommandørkorset af 2. Grad.

Det er som Lærer i Mathematikken paa dens forskjellige Stadier
og ved sin hele Virksomhed for Undervisningen, særlig i dette
Fag, fra den mest elementære til den videst gaaende, at S. har
indlagt sig de største og varigste Fortjenester. Han hørte til dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free