Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen, Adolph, 1816-86, Mathematiker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— A. Steen tog ogsaa i en Række Aar en ret virksom Del
i det offentlige Liv. Allerede 1848 søgte han forgjæves Valg til
den grundlovgivende Rigsforsamling, men blev næste Aar i
Slagelsekredsen valgt til Folketinget ved Bondevennernes Hjælp. Han
sluttede sig ogsaa strax til Venstre og hørte, ligesom H. E. Schack
og Kr. Rovsing, til det saakaldte «intelligente Venstre»; blev tidlig
Medlem af Finansudvalget og af andre vigtige Udvalg om
finansielle Spørgsmaal (Krigsskadeserstatning, Indkomstskat og
Rentegaranti for den sjællandske Jærnbane) samt udtalte sig 1851 for
tvungent borgerligt Ægteskab. Forbindelsen mellem ham og
Bondevennerne løsnedes dog snart og brast helt, da de 1852 erklærede
sig for Helstaten. S. blev derfor ogsaa vraget ved de nye Valg
1852, søgte næste Aar forgjæves Valg og blev først i Dec. 1854
valgt paa ny, i Kjøbenhavns 6. Kreds. Han sad nu i Folketinget
indtil Sommeren 1858, men vilde ikke søge Gjenvalg, fordi det
ikke havde lykkedes ham tillige at blive Medlem af Rigsraadet. I
disse Aar var han igjen Medlem af, i 3 Samlinger endog Ordfører
for Finansudvalget, og det var ham, der først opstillede
Beregningen af Lønningstillæg ved «Sædomskrivning», hvorefter en Del
af Embedslønningerne bestemtes i Forhold til Kornpriserne.
Ligeledes fik han som Ordfører i Lønningsudvalget for de lærde Skoler
Regelen fastslaaet om Alderstillæg efter Tjenesteaar, medens
tidligere kun de ældst ansatte i hver Klasse fik Tillæg. Ogsaa tog
han Ordet for en videre Udvikling af Realundervisningen, for
Indskrænkning af Undervisning i Latin og Græsk og for væsentlig
Ændring af Seminaristernes Uddannelse. Han var i de samme
Aar Medlem af Kommissioner om de lærde Skolers Undervisning
og om Lønningslove for Kongerigets Embedsmænd og 1858—61
Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn. 1864 valgtes han paa ny, først
til Rigsraadets Folketing (indtil 1866) og siden til Rigsdagens
(indtil 1869), og sad her som en udpræget Repræsentant for det
national-liberale Parti og en skarp Modstander af de daværende
Venstrepartier. Han spillede dog ikke længer den Rolle som tidligere,
var kun et enkelt Aar Medlem af Finansudvalget og desuden af
Udvalg om den sydsjællandske Jærnbane og om Udvidelse af de
nørrejyske, hvorved han havde store Betænkeligheder. Han udtalte
allerede da Tanken om en organisk Forbindelse af alle de
offentlige Skoler, saa at et Barn kun kunde komme i de højere efter
at have gjennemgaaet Almueskolen, medens han var uvenlig stemt
mod Folkehøjskolerne, fordi de kun søgtes af én Samfundsklasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
