Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen, Georg, 1734-1812, Officer - Steensen, Jacob, 1694-1749, Rektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandamme sin Højagtelse for Gouvernøren og Garnisonen, og en
preussisk Kommission, som efter Fredslutningen blev nedsat for at
undersøge Fæstningernes Kapitulationer, udtalte sig ligeledes
anerkjendende om Neisses Forsvar. S. traadte ikke mere i aktiv
Tjeneste og døde 3. Juni 1812 i Neisse.
Da S.s Broder, den senere Etatsraad Steen de S. til
Avnsbjærg, 1760 blev optagen i den danske Adel, havde han faaet
Løfte om, at Nobiliteringen ogsaa skulde gjælde G. S., men denne
indløste intet Patent; ikke desto mindre ere hans Efterkommere i
Tyskland blevne regnede for adelige. S. var gift med 2 Søstre af
den Schlesiske Familie v. Thielau: 1. (1778) med Caroline Helene
Wilhelmine (f. 1754 d. 1782), 2. (1786) med Charlotte Sophie
Elisabeth (f. 1762 d. 1818).
St. St. Blicher, Erindringer, 3. Udg., S. VIII.
v. Hopfner, Der Krieg von 1806 u. 1807 IV, 224 ff.
du Gasse, Le general Vandamme II, 235 ff.
Kneschke, Deutsches Aclelslex. VIII.
H. W. Harbou.
Steensen, Jacob, 1694—1749, Rektor, er født i Rudkjøbing
19. Okt. 1694. Faderen hed Steen Jensen. Han kom i Odense
Skole, deponerede 1712, fik Attestats 1714, blev kjendt med Hans
Gram og opholdt sig i Kjøbenhavn til 1717, da han blev Rektor
paa Herlufsholm. 1718 blev han Magister. Han var en dygtig
Mand, men virkede under meget ublide Kaar, da hverken han
eller hans Medlærere fik sin Løn, og til sidst blev Skolen lukket
1729. S. gjorde et meget fornuftigt Forslag til at forbedre Skolens
Økonomi, men det trak ud med at faa noget i Stand, og
imidlertid fik han 1729 Rektoratet i Bergen. Her blev han (titulær)
Assessor i Højesteret 1733 og virkelig Justitsraad 1747. Hans
Betænkning af 1732 om Skolevæsenets Forandring og Forbedring blev
i mange Stykker fulgt i Skoleforordningen af 17. April 1739. Han
havde her stærkt betonet, at den latinske Sproglære maatte være
paa Modersmaalet, og begyndte selv paa Udarbejdelsen af en
saadan, men kunde ikke faa den færdig, da han blev sygelig. I det
hele laa det ham paa Hjærte, at Disciplene maatte være vel hjemme
i sit Modersmaal, før de begyndte paa den latinske Stil. Han
havde end videre den Tanke, at man skulde « kontinuerlig
fortsætte med en Videnskab, indtil nogen kjendelig Progres er gjort».
1748 udtalte S. sig for sin Biskop, E. Pontoppidan, om den store
Mangel paa Tilsyn med hjemløse Disciple og gav herved Stødet
til det 1752 oprettede «Seminarium Fredericianum». Aaret efter
gjorde imidlertid Biskoppen det hedt for ham ved en stræng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
