Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen (Steno), Niels, 1638-86, Anatom, Geolog, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Florents vistnok et lysere, mere tilfreds og solbeskinnet Liv end
nogen Sinde.
1667 udgav han i Florents et nyt, som de tidligere betydeligt
og originalt Værk: «Elementorum myologiæ specimen s. musculi
descriptio geometrica», der er tilegnet Storhertug Ferdinand. Det
ligner i Grundkarakteren de tidligere Skrifter, for saa vidt som det
søger ved stringent og logisk Benyttelse af de fundne Data at
komme til vigtige generelle Slutninger, og det er ligesom de andre
isprængt med fundamentale Udviklinger og Betragtninger og til
Dels med skarpe polemiske Vendinger mod ubeviste aprioriske
Antagelser og mod hele Tidens famlende Lægekunst. Skriftet
indeholder ligeledes nye betydningsfulde Observationer, saaledes det
ogsaa for Nutidens Fysiologi og Pathologi vigtige saakaldte
«Steen-senske Forsøg» med Underbindinger af Underlivspulsaaren. Men
de nye Fund spille dog kun en mindre Rolle i Skriftet, der har
en overvejende theoretisk-fysisk Karakter og søger ved
Mathematikkens Anvendelse paa Muskelfunktionen genialt at realisere en
Tanke, der laa nær for hans exakte Aandsretning, at etablere en
Muskellærens Mekanik. I et til Skriftet føjet Appendix optræder
han derimod ganske i den gamle Aand som Forskeren først og
fremmest, i det han her meddeler omhyggelige Sektioner af et Par
Hajer og bl. a. gjør den Opdagelse, at ogsaa den levendefødende
Haj har Æggestok, en Opdagelse, som han derefter forfølger videre
hos en Række Dyr og derved kommer til en for hele
Forplantningslæren banebrydende ny Opfattelse om Æggestokkens
Betydning. Denne videre Udvikling af Opdagelsen publicerede han
imidlertid først senere, i Bartholins «Acta medica». Allermest
betydningsfuld bliver dog hans Hajsektion ved hans Sammenligning
af Dyrets Tænder med de saakaldte «Glossopetræ», hvorved han
pludselig lededes ind paa en hel ny Side af Naturvidenskaben,
Geologien, der nu i nogen Tid fuldt fængslede hans urolig
higende Forskeraand og førte til Udgivelsen af hans berømte
«Prodromus» (s. ndfr.).
En «Prodromus» kan nu i øvrigt ethvert af hans naturvidenskabelige
Skrifter siges at være, for saa vidt som de kun føre et
større eller mindre Stykke ind paa de nye Baner, de aabne for
den naturvidenskabelige Erkjendelse. Anderledes kan det vel
overhovedet ikke være i Naturvidenskaben, men det føles dobbelt stærkt
i hans Præstationer, baade fordi disse alle virkelig ere
banebrydende, og fordi der tillige i hans Naturforskning er noget urolig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
