Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen (Steno), Niels, 1638-86, Anatom, Geolog, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man forbavses uvilkaarlig, naar man ved Læsningen af dette
foreløbige Arbejde ser, hvad S. i de faa Aar har formaaet at
udrette paa et Omraade, hvor han næsten overalt maatte bygge op
fra bar Bund. Hans fortsatte Undersøgelser over Forsteningernes
Natur og Forekomst i Jordlagene bragte ham nødvendig til mere
indgaaende at beskæftige sig med disses Bygning, som han kun
kortelig havde antydet 1667; hans grundige, induktive Methode
bragte ham her til Resultater, der paa de fleste Punkter vedvarende
have Gyldighed, medens de for Datiden, der søgte at løse alle
Problemer ad spekulativ Vej, for største Delen vare Uforstaaelige, i
det den ikke formaaede at følge ham i det Spring, der paa én
Gang bragte ham et Aarhundrede frem for hans Tid. Han viste
saaledes, at Lagene ere opstaaede ved Bundfældning, de ældre i
et Hav, der oprindelig har bedækket hele Jorden, og disse ældre
Lag ere forsteningsfri. Nærværelsen af Levninger af Dyr eller
Planter i Lagene viser derimod, at disse ere afsatte efter
Skabelsens Tid, og da enten af Havet alene eller ved Medvirkning af
Ferskvand, hvad der lader sig afgjøre efter Forsteningernes Art.
Om Lagene ikke paa Siderne begrænses af andre Lag, maa de
hidrøre fra et Hav, der har strakt sig over hele Jorden, i modsat
Fald vil man kunne finde deres Begrænsning. Betydningen af
Uensartethed i Lagene og dens Aarsager staa ham klart, og
ligeledes ser han, at Lagene oprindelig maa være afsatte vandret; naar
vi hyppig finde dem i skraa Stillinger, maa de være bragte ud af
deres oprindelige Leje, og dette antager S. fremkommet ved
Indstyrtninger, efter at Vand har udvasket underliggende Lag. Ved
disse Indstyrtninger opstaa de fleste Bjærge, af hvilke intet har
existeret fra Verdens Skabelse; andre kunne opstaa ved Udbrud
af Ild, der udslynger Aske og Sten, men ere da af en anden Art;
til yderligere Udformning af Bjærgene medvirke Regnskyl og Bjærgstrømme,
og enhver Tale om Bjærgene som Jordens Skelet eller Antagelse
af, at deres Retning bestemmes af visse Strøg af Jorden,
afviser han som stridende baade mod Fornuft og Erfaring. At
Malmaarer ere Sprækkeudfyldninger og ikke stamme fra Verdens
Skabelse, viser S. ligeledes, i det han tillige betragter det som
sandsynligt, at Oprindelsen til Mineralerne maa søges i de
omgivende Stenarter. Han ser, at Krystallernes Form til en vis Grad
paavirkes af Omgivelserne, der dog ikke formaa at forandre den
for Mineralet karakteristiske Grundform, i det Vinklerne mellem
Fladerne vedblive at være de samme, selv om Fladernes Størrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
