- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
329

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studerende eller for en mindre Kreds – i Musæet eller senere i
Studiesamlingen – gjennemgik Dyreformer og Præparater og søgte
at aabne sine Elevers Øje og Forstaaelse. Det var denne Form,
han oftest gav sin Vejledning af de videregaaende naturhistoriske
studerende, i den første Tid stundum ogsaa paa Exkursioner til
Moser o. l.; sjældnere holdt han for disse studerende egentlige
Forelæsninger over specielle, Æmner, og da helst over Saadanne,
hvor han ved egne Studier havde fremmet Forskningen. At hans
talrige Elever paaskjønnede hans sjældne Læredygtighed og
mindedes hans Undervisning med Tak, fik Udtryk ved forskjellig
Lejlighed, bl. a. ved den Adresse fra danske Læger, som overraktes
ham paa hans 80 Aars Fødselsdag, og ikke mindst ved Stiftelsen
af «Japetus Steenstrups Legat» (1870) til Fremme af videnskabelige
Studier i de Retninger, som han med Forkjærlighed havde dyrket.

Universitetet – hvor han 1862 valgtes til Medlem af
Konsistorium – var imidlertid ikke ene om at lægge Beslag paa hans
Tid og Kræfter. I Videnskabernes Selskab var han et overmaade
virksomt Medlem, benyttet i talrige Komiteer og Udvalg; 1866
blev han efter Forchhammers Død Sekretær, men nedlagde denne
Post 1878; senere, ved Madvigs Død, valgtes han til Præsident,
men modtog ikke Valget. 1876 indtraadte han i Bestyrelsen af
det nyoprettede Carlsberg-Fond, med hvis Stifter, J. C. Jacobsen,
han stod i nær Forbindelse, og indtil sin Død bevarede han sit
Sæde og sin Indflydelse i denne Bestyrelse. I Naturhistorisk
Forening var han ikke blot Formand fra 1849-85, men var i denne
lange Aarrække Sjælen i Foreningens videnskabelige Liv. Han
deltog i de skandinaviske Naturforskermøder 1842-73, undertiden
som Medlem af Bestyrelsen, altid som fremtrædende Bidragyder
ved Forhandlingerne, desuden i flere af Udlandets Forsamlinger af
Naturforskere og Arkæologer, ligesom han jævnlig foretog Rejser i
Udlandet, bl. a. 1859, da han i længere Tid opholdt sig i
Sydfrankrig, ved Nizza og Adriaterhavet for at studere Hule- og
Brecciedannelser.

Island, for hvis Natur og Folk han fra sin Ungdom bevarede
en levende Interesse, besøgte han for anden Gang 1874, da han
efter Indbydelse af Kongen deltog i Tusendaarsfesten og som
Universitetets Repræsentant overbragte en Adresse til det islandske
Folk. For sine Undersøgelser færdedes han jævnlig i Hjemlandets
forskjellige Egne – ved Tørvemoser, Lergrave og Teglværker,
Køkkenmøddinger osv. –, og han vedblev dermed selv i sin høje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free