Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alderdom, til Trods for at han ved et Fald i Vinteren 1878 var
bleven halt, saa at han maatte gaa med 2 Stokke.
Faa videnskabelig Anerkjendelse modtog han i Tidens Løb
mange Beviser; han optoges som Medlem af mangfoldige lærde
Selskaber og Akademier, og ved Lunds Universitets Jubelfest 1868
blev han Æresdoktor i Filosofi og Medicin. Ogsaa andre
Udmærkelser bleve ham til Del. 1867 blev han Etatsraad (en Titel,
som han dog nødig hørte de studerende anvende), 1871
Kommandør og 1884 Storkors af Danebrog-, af udenlandske Ordener
modtog han bl. a. Fordre pour le mérite for videnskabelig Fortjeneste.
1868 valgtes han til Universitetets Rektor, men modtog ikke Valget.
I 1883 søgte og fik han Fritagelse for en Del af sin
Lærervirksomhed for at vinde Tid til videnskabelige Arbejder; men
allerede næste Aar søgte han sin Afsked, der blev bevilget 12.
Dec. 1884 fra i. April 1885. Efter sin Fratrædelse fortsatte han
sit videnskabelige Arbejde; forbavsende længe bevarede han sin
Arbejdskraft, saa at han endnu fik fuldført en Række
Afhandlinger; han færdedes endnu ofte ude ved Omegnens Moser og
foretog endog et Par længere Rejser, 1888 til Mährens
Knoglemarker. Fuldkommen aandsfrisk og stadig videnskabelig optaget
havde han tilbagelagt sin 84 Aars Fødselsdag, da en pludselig
Sygdom paa ganske faa Dage gjorde Ende paa hans virksomme
Liv, 20. Juni 1897. – En Buste af ham, tilvejebragt af Videnskabsmænd
og Venner, rejstes uden for Universitetsbygningen Aaret
efter hans Død.
S. var en aandfuld og betydelig Personlighed, med stærkt
udpræget Selvstændighed, livfuld af Væsen og fængslende i Samtale,
en af dem, der «gjorde uventede Spørgsmaal og gav uventede
Svar». Som Videnskabsmand var han en af de faa, der med
Naturforskerens Blik for Form og Detailler forbinde den
Kombinationsevne og Fantasi, der kan finde det centrale og væsentlige i
Fænomenerne. Men ikke altid forstod han at beherske sin
Fantasi ved den nøgterne Prøvelse, som maa kræves særlig af
Naturforskeren, til Trods for den kritiske Sans, som var ham egen og
i høj Grad var aarvaagen over for andre. Hans Kundskabsfylde,
der støttedes af en udmærket Hukommelse, var ualmindelig og
øgedes ved utrættelige Studier, ogsaa i Litteraturen; hans Interesse
blev hurtig vakt og kunde da undertiden optages af Problemer,
som ikke alle vilde indrømme den Betydning, som han tillagde
dem; værdifuldere Opgaver, hvor han havde øjnet Løsningen, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
