Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestemmelsen af Dyrelevningernes talløse «Brudstykker og Brokker»
– en Opgave, som den Gang var vanskelig nok, da S. for en
stor Del først maatte skabe et Sammenligningsmateriale –, men
hans Bearbejdelse gik videre; med stor Skarpsindighed tydede han
Mærker, som Knogleresterne bare, og den regelmæssige Mangel af
bestemte Skeletdele som Vidnesbyrd om Hundens Færd som Husdyr
hos Dyngedannerne; i Sangsvanens talrige Levninger, i Hjortetakkernes
forskjellige Udviklingsgrader, i Skeletdeles og Tænders
forskjellige Alderstrin hos de fundne Levninger af Vildgrise og
Hjortekalve fandt han Beviser for Befolkningens Ophold paa Stedet i
Aarets forskjellige Maaneder osv. Haand i Haand med disse Undersøgelser
gik fremdeles Mosernes; Udbyttet af begge var ikke blot,
at han efterhaanden kunde vise, at en hel Række karakteristiske
Dyr som Ren, Elg, Uroxe, Bison, Bæver, Los, Vildkat, Bjørn,
Tjur, Gejrfugl og Moseskildpadde var forsvunden i forhistorisk
Tid, men at de allerfleste af disse havde levet i Stenaldertiden, og
at denne naaede tilbage i en Tid, hvor Fyrren endnu fandtes i
Landets Skove. En Række Meddelelser og Afhandlinger fra 1848-79
indeholder de enkelte Fund og viser de successive Fremskridt
i S.s Resultater; en mere samlet Fremstilling gav han i populær
Form i Skriftet «Et Blik paa Natur- og Oldforskningens Forstudier
til Besvarelse af Spørgsmaalet om Menneskeslægtens tidligste
Optræden i Evropa» (Universitetsprogram 1862) og i «Tørvemosernes
Bidrag til Kundskab om Landets forhistoriske Kultur og Natur»
(Foredrag ved Landmandsforsaml. i Kbhvn. 1869). Ogsaa nogle af
Udlandets forhistoriske Knogleaflejringer gjorde S. til Gjenstand for
eget Studium, og i flere Skrifter kritiserede han Slutninger, som
andre Forskere havde ment at kunne fastslaa, og polemiserede
bl. a. mod den almindelig antagne Samtidighed af Mammuthen og
Mennesket (Om formentlige Resultater af franske Hulefund, 1866;
«Mammuthjægerstationen ved Pfedmost», 1888); i en Afhandling
«Om de Mærker, som Knogler i Fuglenes ophulkede Foderboller
bære af Opholdet i Fuglenes Maver» (1872) fremhæver han
Nødvendigheden af at være opmærksom paa, at Skeletlevninger kunne
frembyde alle Haande Mærker – af Vejrsmuldring saa vel som af
Behandling –, og paa Vigtigheden af at skjelne mellem disse for
at fastslaa, om Rovdyr, Rovfugle, Mennesker eller andre Faktorer
have været Aarsagen til de Knoglesammenhobninger, som findes i
Udlandets Huler og Klippespalter, i mindre Maalestok ogsaa som
Udfyldninger af Gange i vore Sand- og Grusgrave. Endelig staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
