Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i nær Forbindelse med denne hele Række Undersøgelser hans
«Bidrag til Gejrfuglens Naturhistorie» (1857), hvori han bl. a. fastslaar,
at denne nu udryddede Fugl aldrig har været en arktisk Form,
som man almindelig antog, men havde sit rette Hjem ved
Atlanterhavets nordlige Kyster. Den historiske Undersøgelse, som her
spiller Hovedrollen, er ogsaa i mange af S.s andre Arbejder et
fremtrædende Element, bl. a. i hans interessante populære
Afhandling om «Sømunken», den i Christian III’s Tid fangede Havmand,
som han afslørede som en strandet Kæmpeblæksprutte.
Den Livfuldhed, som prægede S.s Person, træder ogsaa ofte
frem i hans Skrifter; mange af disse fængsle ved den ham egne
Behandling af Stoffet, mange desuden, fordi de saa stærkt bære
Stempel af den Selvstændighed, hvormed han fulgte sine egne
Baner og undlod at træde «pecorum modo qvo itur» – hvad han
dog ofte maatte høre ilde for og undertiden ganske vist med Grund.
Erslew, Forf. Lex.
«Fremtidens« Nytaarsgave 1869.
Oversigt ov. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1897.
Ymer 1897.
H. F. E. Jungersen.
– Paa Titelbladet til det Arbejde, der fremfor alle J. J. S.
Steenstrups øvrige har haft Betydning for Geologien, nemlig
«Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og
Lillemose», betegner han sig som «Naturforsker», og en mere træffende
Betegnelse kunde S. vanskelig have givet sig selv, paa ethvert
Punkt forskende bevæger han sig heri saavel paa Geologiens som
paa Botanikkens og Zoologiens Omraader og naar herved til at
yde et Arbejde, der for Forstaaelsen af vore Mosers Bygning og
svundne Tiders Klimaer har haft grundlæggende Betydning og
ingen Sinde vil tabe sit Værd.
Da Videnskabernes Selskab i 1836 udstedte sin Prisopgave,
der fremkaldte ovennævnte Besvarelse, var Kjendskabet til vore
Moser kun ringe; de opfattedes hyppigst her hjemme som
uord-nede, ved Vand frembragte Sammenskylninger. S. paaviste nu
ikke blot, at den Flora, hvoraf Moserne ere dannede, har voxet
der paa Stedet, men tillige, at Moserne i de forskjellige Dybder
sammensættes af forskjellige Træsorter, der lidt efter lidt have afløst
hverandre som fremherskende Skovbestand. Grunden til denne
Vexlen saa S. klart skyldtes Forandringer i Existensbetingelserne, og
af de forskjellige Plantesamfund og de Dyrelevninger, der
forekomme sammen med dem, drog han da den Slutning, at Klimaet
i forhistorisk Tid lidt efter lidt har bedret sig fra koldt og fugtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>