- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
339

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Køkkenmøddinger, eine gedrängte Darstellung dieser Monumente
sehr alter Kulturstadien» (1886) samt en Række Afhandlinger i
Vidensk. Selskabs Oversigter.

1859 fremkom Worsaae med sin Hypothese om Stenalderens
Deling, hvorefter Stenalderen i Danmark skal tilhøre 2 forskjellige
Kulturtrin, det ældste repræsenteret af Køkkenmøddingerne og
Kystfundene med deres raat forarbejdede Redskaber og Vaaben,
det andet og langt senere kjendt fra Gravene og karakteriseret
ved de smukke og udmærket forarbejdede Oldsager, disse gjemme.
Lige over for denne Tydning hævdede S. («Overs. ov. Vidensk.
Selsk. Forhandl.» 1859-62), at Betingelserne for en saadan Sondring
mellem de 2 Fundgrupper manglede, da de Sager, der sammenlignedes
med hinanden, havde været anvendte til helt forskjelligt
Brug og gave Oplysning om 2 Sider af samme Kultur. Til Støtte
for sin Opfattelse henviste han til sine Iagttagelser over Maaden,
hvorpaa de paagjældende Redskaber vare tilhuggede, og de Mærker,
der hidrørte fra deres Brug. Helt afset fra Hovedspørgsmaalets
Vigtighed fik Diskussionen en ikke ringe Betydning, thi i det
mindste for de yngre Arkæologers Vedkommende førte den til en
langt mere indgaaende og rationel Betragtning af Flintsagerne end
tidligere, og i de følgende 10-12 Aar dreves disse Studier med
særlig Interesse.

Undersøgelsen af Køkkenmøddingerne blev saaledes paa
forskjellig Maade befrugtende for den nordiske Oldforskning, gav den
Liv og førte den ind paa nye Spor. Men de ved den vundne
Resultater og den Methode, hvorved disse vare vundne, havde
tillige deres store Betydning for de Undersøgelser til Oplysning om
Menneskets Samtidighed med den qvaternære Tids uddøde Dyr,
der toge deres Begyndelse i Frankrig og England i Slutningen af
5oerne, ligesom disse atter utvivlsomt bidroge til at modne Worsaaes
Tanke om en ældre og yngre Stenalder for Nordens Vedkommende.
Disse Undersøgelser fulgte S. med levende Interesse («Meddelelser
om de franske Knokkelhuler», 1866; «Mammuthjægerstationen ved
Predmost», 1888), gjorde Rejser for selv at se Forholdene paa
Fundstederne, gav Møde ved de internationale Kongresser, deltog i
Diskussionen om de paagjældende Spørgsmaal og hørtes altid med
stor Opmærksomhed.

«Det var ham», skrev Virchow ved hans Død, «der indførte
Naturvidenskabens strængere Methode i Diskussionen ved disse
Møder. Overalt, hvor det gjaldt om at bestemme de ældste Spor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free