Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stein, Johan Carl Henrik Theobald, 1829-1901, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maleren Asmus Jacob Carstens, Admiral Suensons Monument i
Nyboder (1888) og Statuen af Agronomen E. Tesdorph (1891).
Højest blandt disse staar vel det sidstnævnte Værk, frisk og sikkert,
som Figuren er stillet, og tiltalende i Linjerne, fra hvilken Side
den end ses. Smuk i Kompositionen og udarbejdet med klog og
fintmærkende Benyttelse af de foreliggende Originalportrætter er
Carstens-Figuren, og de paa Fodstykket anbragte Relieffer ere med
megen Dygtighed modellerede efter Tegninger af den forherligede
Mester. Niels Juel er vel S.s største Figur og vidner som Helhed
om, at Kunstnerens Evner ikke i det væsentlige gik i Retning af
det storslaaede; Holberg-Statuen fortæller for lidt om den store
Humorist og skæmmes af visse uheldige Forhold i Draperiet. Langt
højere i Retning af Karakteristik naaede S. i de bedste af sine
Portrætbuster, som A. Bournonville, Worsaae, Rasmus Nyerup
(Nationalmusæet), J. P. Mynster og H, L. Martensen; meget smuk er
ogsaa Medaillonen af Legatstifteren H. C. Stoltenberg
(Kunstudstillingsbygningen) og frem for alt den ypperlige Broncestatuette af
Oldforskeren Chr. J. Thomsen (tilhører Kunstforeningen). Som
Hovedværker bør endnu nævnes de 5 Relieffer over homeriske Æmner,
udførte for Brygger J. C. Jacobsen, den Nationalmusæet tilhørende
Statue «David med Sauls Vandkrukke og Spyd», der, efter paa
Udstillingen 1869 at have indbragt Kunstneren det Eibeschiitzske
Legat, blev erhvervet af Stiftsmusæet i Aalborg, dernæst den
livfulde og nydelig komponerede Gruppe «Hyrden Faustulus med
Romulus og Remus>, der blev modelleret, da Kunstneren havde
fyldt sit 70. Aar. I det hele holdt S. sig i sin fremrykkede Alder
overordentlig frisk saa vel i legemlig som i aandelig Henseende,
ivrig og sikker i Arbejdet næsten til det sidste. Han døde 16.
Nov. 1901, og med ham mistede den danske Kunst en af de sidste
Repræsentanter for den afgjort antikiserende Thorvaldsenske
Retning. Nogen stor Aand var han ikke, og selv de bedste af
hans Arbejder udmærke sig mere ved Klarhed og Smag samt ved
Sikkerhed i Modelleringen end ved betagende Varme eller
Inderlighed. Men hans gode Egenskaber ere dog i hans bedste
Frembringelser udprægede nok til at sikre ham en smuk Plads i vor
Billedhuggerkunsts Historie. Han syslede ogsaa med kunsthistoriske
Arbejder.
S. var 2 Gange gift: 1. (6. Juli 1858) med Emmy Laura
Suzette f. Schiøtt, adopteret Drewsen (f. i New-York 1838, d. 1862),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
