Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stein, Sophus August Vilhelm, 1797-1868, Anatom og Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et fremtrædende Tegne- og Modelleretalent. Han besluttede da at
bane sig Vej til den lærde Medicin og først og fremmest at blive
Student. Trods al sin Optagethed af praktisk Virksomhed og alle
Hindringer naaede han ved at benytte Nattetimerne til sine Studier
1831 dette sit første videnskabelige Maal. Han fik vel indrømmet
den Lettelse at nøjes med den da gjældende «Præliminærexamen»,
men trængte i øvrigt saa godt ind i Latinen, at han senere kunde
nyde Sprogets Forfattere, navnlig Cicero, og glæde sig ved dets
Formskjønhed. 1832 tog han den medicinske Examen.
Men allerede 1831 var han optraadt i Litteraturen med et
anatomisk Værk af en vis monumental Karakter, et Tavleværk,
der førte Titelen «Tabulæ anatomicæ præcipuarum humani
corporis regionum, in qvibus graviores operationes chirurgicæ
suscipiuntur». Det modtoges med Anerkjendelse, men var for stort og
kostbart anlagt, og der udkom kun 2 Hæfter deraf. Imidlertid
styrkede det i alle Tilfælde hans videnskabelige Renommé og
efterfulgtes ogsaa snart (1834) af hans Doktorpromotion for en ny
anatomisk Afhandling, en grundig Undersøgelse af Hjærnen, ligeledes
udstyret med smukke og værdifulde Tavler. For den ellers fordrede
forudgaaende Disputats pro licentia erholdt han Dispensation.
Og strax derefter optraadte han under stor Tilslutning, men
i øvrigt kun i et meget tarveligt, lejet Lokale, som Privatdocent i
Anatomi, i hvilket Fag netop den Gang den officielle Undervisning
var temmelig mangelfuld, særlig hvad angik den for Kirurgien
vigtige topografiske Anatomi, den, hvori netop S. var Mesteren.
1835 erholdt han det ledige Professorat i Anatomi ved Kunstakademiet,
til hvilket han var selvskreven baade ved sine videnskabelige
og kunstneriske Kvalifikationer, og hvori han gjorde sig særlig
fortjent ved Udgivelse af en «Haandbog i Menneskets Anatomi,
udarbejdet med Hensyn til Maler- og Billedhuggerkunsten» (1840).
1837 knyttedes han officielt til Universitetet ved at udnævnes til
Docent i Anatomi. Samtidig erhvervede han sig sin Stands
Paaskjønnelse ved at tage Initiativ til Stiftelse af Lægernes Enkekasse,
af hvis Direktion han ogsaa i nogle Aar var Medlem. Ved
Omordningen af de lægevidenskabelige Undervisningsforhold i 1840 og
ved Anatomiens Henlæggelse til Akademiet udnævntes han til
Adjunkt og Professor extraordinarius ved dette, og ved den det
følgende Aar fuldbyrdede Sammensmeltning af Akademiet og
Fakultetet blev han Professor extraordinarius ved Universitetet.
Imidlertid dyrkede S. ved Siden af Anatomien fremdeles sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
