- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
379

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinmann, Peter Frederik, 1812-94, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog at lade sig mærke dermed blev han siddende til Hest, og
først efter at Kampen var til Ende, red han tilbage til Flensborg,
hvor han maatte løftes af Sadelen og dernæst sendes til Garnisonssygehuset
i Kjøbenhavn. Endnu førend Saaret var lægt, meldte
han sig 12. April til Tjeneste ved Felthæren og fik da Kommandoen
over 1. Division, som Dagen efter rykkede ud i Dybbølstillingen,
men atter var vendt tilbage til Als, da Angrebet fandt Sted
18. April. Hin Dag var S. virksom i Brohovedet og ved
Sønderborg, og da Overkommandoen derefter forlagdes til Fyn, blev han
højstbefalende paa Als. Som saadan advarede han bestemt imod
at drage for mange Tropper bort fra Øen, men hans Forestillinger
bleve upaaagtede, og da saa Preusserne angrebe 29. Juni, var han,
efter 2. Brigades mislykkede Forsøg paa at tilbageerobre Kjær By,
hurtig klar paa Situationen og gav derfor Kl. 5 1/2 Morgen Ordre
til Tilbagetoget, hvormed Alses Tab var fuldbyrdet. At Regeringen
ikke tillagde ham Ansvaret derfor, fremgaar deraf, at han 4. Juli
udnævntes til Generallieutenant og Dagen efter til Overgeneral.
Hæren modtog denne Udnævnelse gjennemgaaende med Sympathi,
og den af ham udstedte Dagsbefaling gjorde et godt Indtryk, men
da allerede 12. Juli Vaabenstilstandsforhandlinger indlededes, fik
han kun Lejlighed til at træffe meget omhyggelige Anordninger til
Fyns Forsvar.

Efter Fredslutningen udnævntes S., som i Nov. havde erholdt
Storkorset af Danebrog (Kommandørkorset havde han alt erholdt i
1857), til kommanderende General i Jylland, i hvilken Stilling han
vandt baade sine underordnedes og den civile Befolknings
Højagtelse og Hengivenhed, medens det ogsaa gav ham en særlig
Position at være Herre til Tybjærggaard. Da det Fonnesbechske
Ministerium dannedes 26. Avg. 1874, opfordredes han til at
indtræde i dette, da det formentes, at han ved sin Avtoritet vilde
kunne udrette noget for vort forsømte Forsvarsvæsen, saa meget
mere som hans Anskuelser med Hensyn til Ordningen af Landets
Forsvar i Modsætning til den afgaaede Krigsminister Thomsens gik
ud paa, at Hovedvægten burde lægges paa Kjøbenhavns Søbefæstning
med foreløbig Opgivelse af den permanente Landbefæstning
samt paa Befæstningsanlæg ved Store og Lille Bælt. Ogsaa med
Hensyn til Ordningen af vort levende Værn viste han, der
efter-kommende Opfordringen overtog Krigsministeriet, sig
imødekommende lige over for Venstre, i det han ikke var utilbøjelig til
at formindske Fodfolkets første Uddannelsestid fra 6 til 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free