Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Christian Ludvig Ernst, 1802-76, Retspræsident, Retshistoriker og Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgangen af Sommersemesteret 1827. Hans Fag var romersk Ret,
til Dels ogsaa tysk Statsret. 1827 gjenoptog han sin Sagførervirksomhed
i Husum, hvor han forblev, indtil han 1836 konstitueredes
som Landfoged paa Pellworm. Det følgende Aar udnævntes han
til Herredsfoged og Kirkeskriver i Hviding og Nørre Rangstrup
Herreder i Haderslev Amt, hvorfra han 1844 forflyttedes til Ærø
som Landfoged og Præses i Stad- og Landretten.
Da det efter Oprøret i Hertugdømmerne gjaldt om at reorganisere
den slesvigske Forvaltning, blev der god Brug for S., der
trods sin tyske Dannelse var en fuldt ud loyal Mand og dertil i
Besiddelse af et grundigt Kjendskab til den indviklede slesvigske
Ret. Efter at den blandede Bestyrelseskommission som Følge af
Vaabenstilstanden 10. Juli 1849 havde begyndt sin Virksomhed, og
der var blevet indrettet Regeringskontorer i Flensborg, ansattes han
som Kommitteret i, 1850 fungerende Chef for 1. Departement, hvilken
Stilling han bevarede, da Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig
oprettedes ved Reskript af 5. Marts 1851. Dog vare alle Kirke- og
Skolesager, som oprindelig henhørte under 1. Departement,
forinden blevne udskilte fra dette, og S. fik derfor intet at gjøre
med Gjennemførelsen af Sprogreskripterne. I Begyndelsen af 1852
udnævntes han til Direktør for den ved Patent af 18. Sept. 1850
oprettede slesvigske Overjustitskommission og, da denne 5. Maj
s. A. afløstes af Appellationsretten for Hertugdømmet Slesvig, til
Præsident i sidstnævnte Ret. Som saadan virkede han, indtil han
i 1864 afskedigedes af de preussiske Myndigheder. Sit
Dommerkald, der ofte kunde være vanskeligt nok, røgtede S. med
Dygtighed og Upartiskhed, og at hans Virksomhed overhovedet i Aarene
efter 1849 vandt megen Paaskjønnelse hos Regeringen, derom vidner
den lange Række af Udmærkelser, der i denne Periode blev ham
til Del. Efter at han 19. Jan. 1848 var bleven optagen i den
danske Adelstand, udnævntes han 1850 til Kammerherre, 1853 til
Kommandør og 1854 til Storkors af Danebrog. I 1864 var han en
kort Tid kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting. – Sine
sidste Aar (efter 1864) henlevede S. i Kjøbenhavn, hvor han døde
14. Marts 1876. Ganske kort forinden var han bleven udnævnt
til Gehejmekonferensraad. Han var gift med Friederike Caroline
Marie f. v. Wardenburg (f. 17. Nov. 1804 d. 21. Jan. 1891), Datter
af Toldforvalter i Husum, Justitsraad Friedrich Detlev Gustav v. W.
Foruden som Embedsmand var S. meget virksom som juridisk
og historisk Forfatter. Fra først af synes Romerretten at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
