- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
387

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Christian Ludvig Ernst, 1802-76, Retspræsident, Retshistoriker og Genealog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fængslet ham mest. Hans Beskæftigelse med den satte Frugt i
hans Doktordissertation og flere mindre Afhandlinger i Elvers’
«Themis» (Neue Folge I, 1838) og Sells «Jahrbucher f. hist. u.
dogmat. Bearbeitung des rom. Rechts» (III, 1843). Senere vendte
han sig til Studiet af den slesvigske Ret og dens Historie, der
paa Grund af den særegne Udvikling i Hertugdømmet havde Interesse
for ham ogsaa som praktisk Jurist. 1843 offentliggjorde han
i Falcks «Archiv» (II) en Afhandling «Über die Grenzen der
geistlichen u. weltlichen Gesetzgebung in Törninglehn», men den
betydeligste Del af hans Forfattervirksomhed falder dog først i Tiden
efter hans Udnævnelse til Præsident i Appellationsretten. Da de
endnu existerende Underretsdombøger fra Tiden før 1713 i Henhold
til et ministerielt Paabud i 1854 vare blevne afleverede til
den nævnte Rets Arkiv, gjorde S. en lang Række Udtog af dem,
hvilke han 1855 udgav under Titelen: «Schleswigs Rechts- u.
Gerichtsverfassung im 17. Jahrhundert». Udtogene, der omfatte Tiden
fra Begyndelsen af det 17. til lidt ind i det 18. Aarhundrede og
ere forsynede med Anmærkninger og en længere Indledning, stamme
alle fra den Del af Slesvig, hvor Jyske Lov gjaldt, og ere derfor
af Vigtighed for Forstaaelsen af denne. Derefter fulgte i 1857
«Das Güterrecht der Ehegatten im Gebiete des jütschen Lovs»,
der paa historisk Grundlag giver en udførlig monografisk
Fremstilling af Læren om Ægtefællers Formueforhold og dermed
beslægtede Æmner. Det er et af S.s bedste Arbejder. 1866-67 udkom
«Geschichte des öffentlichen u. Privatrechts des Herzogthums Schleswig»
i 3 Dele, af hvilke den sidste indeholder en Samling hidtil
utrykte Aktstykker. Dette Værk, der er den eneste sammenfattende
Fremstilling af den slesvigske Retshistorie fra den nyere Tid, er
især af Vigtighed for Privatrettens, Strafferettens og Processens
Vedkommende. Til denne Del af S.s Forfattervirksomhed hører
ogsaa en Afhandling: «Zur Geschichte der geistlichen Gerichtsbarkeit
u. der Consistorien im Herzogthum Schleswig», i «Slesvigske
Provinsialefterretninger» IV.

I sine sidste Aar, under Opholdet i Kjøbenhavn, udarbejdede
S. endelig et udførligt Værk om den danske Rets Historie, der
udkom 1871 («Den danske Retshistorie indtil Chr. V’s Lov»).
Forfatteren havde sat sig til Maal at give en ny Fremstilling af
Retshistorien med Benyttelse af de Undersøgelser og Oplysninger, som
vare fremkomne siden Kolderup-Rosenvinges Arbejde over samme
Æmne. Dette Maal maa han, trods forskjellige Fejl i Enkeltheder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free