- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
392

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Poul Christian, 1764-1855, Gehejmestatsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i almenvigtige Øjemed, nedsattes gjennem det. Kancelliets Forretninger
omfattede hele Justits- og Politivæsenet samt Kirke- og
Undervisningsvæsenet, Kommunalvæsenet i dets forskjellige
Retninger, Næringsvæsenet, offentlige Stiftelser, Fideikommisser og
Landmilitsen. Kancelliet svarede altsaa til det nuværende
Justitsministerium, Kultusministerium og til Dels til Indenrigsministeriet.
Her skal nu kun mindes om enkelte vigtige Momenter, der have
været af særlig Betydning for Forvaltningens Forbedring og
Samfundets Fremskridt under S.s Styrelse, men Fremstillingen maa
indskrænke sig til blot at pege paa Reformerne, i det vi her tage
Christian VIII’s Regeringstid med.

Under S. som Kancellipræsident udstedtes Anordningen af
24. Okt. 1837, der gav Borgerskabets Repræsentanter Indflydelse
paa Styrelsen af Kjøbstadens Anliggender. Kjøbenhavn fik 1. Jan.
1840 en ny Kommunalforfatning, og ved Forordningen af 13. Avg.
1841 tilstodes der ved Indførelsen af Sogneforstanderskaber og
Amtsraad Landdistrikternes Beboere Del i Kommunernes Ledelse. Ved
Forordningen af 20. Marts 1844 indførtes Enhed og Kontrol i
Kjøbenhavns Borger- og Almueskolevæsen gjennem Ansættelsen af en
sagkyndig Skoledirektør. For Udvidelsen af Bønderkarlenes
personlige Frihed blev der draget Omsorg ved Forordningerne af 16. Dec.
1840 og 10. Maj 1843. Ved Forordningerne af 29. Sept. 1841 om
Vejarbejdet og af 26. Juni 1844 angaaende det misbrugte Fribefordringsvæsen
værnedes der om Bondestandens materielle Interesser.
En vigtig Reform var den nye Arvelov af 21. Maj 1845, der gjorde
den efterlevende Ægtefælle til Tvangsarving. Strafferetsplejen
mildnedes i visse Retninger, Kreditors Ret til at sætte Skyldneren i
Gjældsfængsel indskrænkedes, og flere humane Foranstaltninger bleve
trufne. Af stor Betydning for Administrationen vare de 6
Forordninger af 8. Juli 1840, ved hvilke der blev givet betryggende
Bestemmelser for det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Kancelliet
og i andre Departementer. Maatte alle de her anførte
Forordninger bifaldes, saa var der andre, over hvilke den oplyste
offentlige Mening brød Staven, da de bare Præget af en reaktionær
Aand, men de ville blive berørte i det følgende. S.s omfangsrige
Forretninger bleve, hvad her kun skal noteres i Forbigaaende, en
kort Tid forøgede. Fra 10. Febr. til 16. Maj 1831 fungerede han
nemlig som Udenrigsminister.

Med Aaret 1830 indtraadte i S. s Virksomhed som Statsmand
en ny Periode, i det han fra den Tid af i sin Egenskab af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free