- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
402

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephanius, Stephen Hansen, 1599-1650, Filolog og Historiker (skrev sig paa Dansk: Staphen Hanssøn)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han 1631 Medlem af en Kommission af Professorer fra Kjøbenhavn
og Sorø, der skulde arbejde for en Forbedring af det lærde
Skolevæsen og Udgivelsen af ny og hensigtsmæssigere Skolebøger. S.
var den af Kommissionens Medlemmer, der kom til at gjøre den
største Del af Arbejdet. 1633 udkom hans fortræffelige «Colloqvia
familiaria», hvilket Skrift, særlig i den paa de yngre Disciple
beregnede Udgave, under Titel «Colloqvia minora», blev en meget
yndet og længe brugt Skolebog. Hertil slutte sig hans Ordbøger
(«Nomenclator Latino-Danicus», I, Navne- og Tillægsordene, 1634; II,
Udsagnsordene, 1638), af hvilke særlig den sidste Del, der i daglig
Tale kaldtes «Verba Stephani», i over 100 Aar benyttedes i
Skolerne i Danmark og Norge, ja vel endog i Sverige. «Phraseologia
Stephaniana Latino-Danica», der senere udkom og ligeledes længe
benyttedes som et Hjælpemiddel ved latinsk Stilskrivning, er maaske
først efter S.s Død samlet ud af hans ovennævnte «Colloqvia» og
forsynet med dansk Oversættelse.

Naar S. endnu mindes meS Taknemmelighed, er det dog især
hans Virksomhed som fædrelandsk Historiker, der giver ham
Adkomst dertil, i Forbindelse med hans ualmindelige Talent til at
finde og fremdrage historiske Kildeskrifter. Da Johs. Meursius
(XI, 264), der hidtil havde været Professor i Historie i Sorø samt
kongl. Historiograf, døde i Efteraaret 1639, var det derfor i sin
gode Orden, at S. blev hans Efterfølger i begge Bestillinger. Den
ham som Historiograf stillede Opgave synes at have været at
fortsætte Meursius’ Arbejde i den danske Historie. Denne var naaet
til midt i Christian III’s Tid (1550). Fra dette Tidspunkt arbejdede
S. nu videre. Naar han imidlertid kun naaede til Christian III’s
Død, laa Grunden især deri, at han var optaget af sit for længst
planlagte Arbejde med Saxo, dels Forbedringer af Texten, dels
Udarbejdelsen af oplysende Anmærkninger. Det sidste krævede
Studier, der ikke vare lette at føre til Ende i Sorø. S. følte sig
hemmet i sine Undersøgelser derved, at han ikke var det
oldnordiske Sprog mægtig og ikke kunde tyde de gamle Membraner, der
især ved Worms Forbindelse med lærde Islændere ved denne Tid
vare nedsendte her til Landet. Ganske vist var Worm altid villig
til, saa vidt muligt, at vejlede S. paa Oldgranskningens Omraade,
en litterær Hjælp, som S. for øvrigt paa forskjellige Maader rigelig
gjengjældte; men Vanskelighederne vare dog ikke lette at
overvinde.

Som en Art Indledning til Saxo udgav S. «Svenonis Aggonis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free