- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
421

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sthen, Hans Christensen, o. 1540-1610, Salmedigter og religiøs Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provstiet i Oxie Herred sædvanlig var forenet, forbedredes S.s ydre
Kaar betydelig; men sine bedste Aar havde han dog vistnok haft
i Helsingør, hvor han havde vundet mange Venner og i det hele
været meget afholdt, medens han i Malmø til Tider mødte en
Modstand, der gjorde ham bitter og bragte ham til at bruge
skarpere Ord, end han maaske ellers vilde have anvendt, naar han
i sine Prædikener straffede Synden. Sin Forfattervirksomhed
fortsatte han i samme Stil som forhen, men ikke i samme Omfang,
hvad enten nu hans Arbejdskraft og Lyst til litterær Virksomhed vare
formindskede, eller Embedsgjerningen i den folkerige Stad lagde
mere Beslag paa hans Tid og Kræfter. Det sidste gjøres sandsynligt
ved Antegnelser, der findes i Stadens Raadstuebøger, hvoraf
fremgaar, at S. 1586 maatte bede sig fritaget for noget af
Søndagstjenestens vidtløftige Arbejde, medens han dog samtidig fik drevet
igjennem, at der Lørdag Eftermiddag eller Aften skulde prædikes
i Kirken, for at «den gamle adamiske Grovhed og det kjødelige
Menneske kunde i nogen Maade tvinges og drives til Undergang».
Mærkeligt finde vi følgende Brev, som Christian IV 1600 tilskrev
Lensmanden paa Malmøhus: «Vid, at Borgmestre og Raadmænd i
Malmø have givet os til Kjende, hvorledes deres Sognepræst, Mester
H. C., nu med Svaghed og Alderdom fast belades, og med Tiden
vil falde ham meget besværligt hans Præsteembede og den store
Menighed der i Byen med tilbørlig Tjeneste at kunne forestaa, og
efterdi han i det hellige Prædikeembede og Skoletjeneste ustraffelig
har ladet sig bruge i 36 Aar, og der nu skal vacere 2 Sogne
uden for Malmø, Tyelse og Klagstrup, ere de begjærende, at vi
naadigst vilde anse hans flittige, lange og tro Tjeneste, saa og
denne hans høje Alderdoms Skrøbelighed og naadigst bevilge, at
han til samme 2 Sogne maatte blive befordret, paa det han i hans
tilstundende besværlige Alderdoms Tid kunde have hans nødtørftige
Ophold og Underholdning.» – Skjønt Kongen bevilgede denne
Ansøgning og befalede Lensmanden at tage sig af Sagen hos
nævnte Landmenighed, forblev S. dog i Malmø, hvad enten han
nu ikke selv har delt Borgmestres og Raadmænds Ønske om hans
Forflyttelse, eller Valgmændene i Tyelse og Klagstrup have
foretrukket en yngre Mand. S. var da heller ikke svagere, end at
han 1602 paa sin gamle Biskops, M. Mogens Madsens, Vegne
kunde i Bare Kirke holde en meget kraftig, senere udgiven
Ligprædiken over Fru Mette Ulfstand. Men siden toge hans Kræfter
dog saaledes af, at der 1605 (eller maaske før) maatte adjungeres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:51 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free