- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
472

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm, Hans Theodor Woldsen, 1817-88, Forfatter - Storm, Ulrik Frederik, 1685-1754, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestalling. Til Løn for sit «patriotiske» Sindelag blev han ansat
som Assessor i Potsdam (1853), men han kunde ikke gro fast her;
han følte sig fremmed i den store Stads umiddelbare Nærhed og
led af Hjemve, og skjønt han blev behagelig opfrisket ved en
Rejse til Heidelberg (1855) og et kort Samvær med sin Ven Mørike,
var det dog lige galt efter Tilbagekomsten; men 1856 blev han
«Amtsrichter» (Underretsdommer) i Heiligenstadt (im Eichsfeld),
hvor han følte sig mere som hjemme og atter fik Lyst til at skrive.
Her fremkom ogsaa en Del Noveller. I Marts 1864 havde han
den Glæde at blive kaldet som «Landvogt» til Husum (efter den
preussiske Annektion blev han «Amtsrichter», 1874 «Oberamtsrichter»,
1879 «Amtsgerichtsrath»), og nu følte han sig igjen lykkelig,
uagtet Preussernes «schneidige» Væsen ikke rigtig tiltalte ham.
Hans Hustru døde imidlertid 20. Maj 1865, og hans Smerte og
Sorg mildnedes ikke ved noget Haab om en Gjenforening; dog
høre de Digte, hvori denne Begivenhed har fundet Omtale, til de
fineste Perler i tysk Lyrik. I 1866 giftede S. sig anden Gang, med
Dorothea Jensen, som plejede ham ømt og trofast til hans Død.
I 1868 begyndte han at udgive sine «Gesammelte Schriften» (10
Bd., 1868—77), som indeholde en Fylde af fint tænkte og fint udførte,
til Dels historiske Noveller, der høre til det bedste, den tyske
Litteratur ejer paa dette Felt. 1880 tog S. sin Afsked og flyttede
til Hademarschen ved Hanerau, men besøgte jævnlig Husum, hvis
Indbyggere fik deres berømte «Herr Rath» udnævnt til Æresborger.
Han døde 4. Juli 1888. Hans bedste Noveller findes i Samlingen
«Vor Zeiten» (Berlin 1886).

Allg. Deutsche Biographie XXXVI.
Deutsche Rundschau LVII-VIII.

C. A. Nissen.

Storm, Ulrik Frederik, 1685—1754, Officer, var Søn af
Generalmajor Arvid Christian S. og Anna f. v. Kocken. Da Faderen
1694 blev udnævnt til Kommandant i Frederiksstad (i Norge),
ansattes den kun 9 Aar gamle Søn som Konduktør sammesteds,
1707 blev han Sekondlieutenant og 1710 Premierlieutenant ved
Cicignons gevorbne Infanteriregiment, hvilket han imidlertid forlod
1711, hvorefter han 1713 blev ansat som Kapitajn reforme ved
Grenaderkorpset, hvor han 1715 avancerede til Kompagnichef, 1723
Oberstlieutenant ved et nationalt Regiment Dragoner i Sjælland,
Laaland og Falster, 1731 Underfører ved Drabantgarden, s. A.
Oberst, 1732 Overfører ved Drabantgarden, 1733 Chef for det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free