Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stougaard, Jens, 1761-1838, Skolemand - Stoulund, Jens Jensen, 1790-1868, Hededyrker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansat som Hører ved Roskilde Kathedralskole, men blev allerede
Aaret efter Vicekonrektor i Aarhus. 1791 bestod han den filologiske
Skoleembedsexamen med Udmærkelse, hvorefter han blev virkelig
Konrektor. 1805 blev han Rektor ved samme Skole, som han
derpaa styrede lige til sin Død, 4. Marts 1838. 1815 havde han
faaet Professortitelen. 1791 ægtede han Johanne Marie Secher (f.
1773 d. 1836), Datter af Proprietær A. J. S. til Kjærbygaard ved
Aarhus.
Da S. blev Rektor, var Aarhus Skole i Forfald, men det
lykkedes ham atter at bringe den paa Fode, ligesom han med
Kraft gjennemførte Skolereformen af 1805. For øvrigt omtales han
som en godmodig og venlig Lærer, der var meget afholdt af sine
Disciple. Der blev da ogsaa kort efter hans Død stiftet et Legat
til hans Minde. Hans Forfattervirksomhed indskrænker sig til
enkelte pædagogiske Afhandlinger og nogle Taler ved festlige
Lejligheder.
Aarhus Kathedralskoles Program 1838.
Hundrup, Biogr. Efterretn. om philol. Candd. S. 70 f.
Hist. Tidsskr. 4. R. III, 58 f.
Erslew, Forf. Lex.
Grundtvig, Saga, Nytaarsgave 1812, S. 134.
A. K. Hasselager.
Stoulund, Jens Jensen, 1790-1868, Hededyrker, blev født
Christi Himmelfartsdag, 13. Maj, 1790 paa Vallerbækgaard i Karup
Sogn. 5 Aar efter døde hans Fader, Gaardejer Jens Nielsen
Overgaard, og Moderen, Ane Jensdatter, ægtede derpaa Peder Stoulund
eller Stavlund fra Byen Stavlund i Haderup Sogn. Jens fik Navn efter
sin «vandkyndige» Stiffader, der gav ham en haard Opdragelse og
tidlig lod ham deltage i sine Engvandingsarbejder; efter at have
været Soldat i Frankrig overtog han 1812, noget over 20 Aar
gammel, ved Stiffaderens Død sin Fødegaard, som han opdyrkede
saa godt, at Landhusholdningsselskabet gav ham et Sølvbæger og
en Svingplov, den første, der kom til Karupegnen. I et halvt
Aarhundrede virkede J. S. som Leder af Egnens Vandmgsforetagender,
og o. 1830 byggede han paa Øjemaal, uden Brug af Nivellerinstrument,
en Kanal i 1/2 Mils Længde, der førte Karupaaens Vand
ud over store Strækninger; saaledes banede han Vejen for
Hedeselskabets første Foretagender paa Engvandingens Omraade. J. S.
var ikke blot en fremragende Landbruger, men tillige Fører og
Raadgiver for Befolkningen og desuden dygtig som Murer, Tømrer,
Tækkemand, Smed og Bødker; paa hans Ejendom var der først
kun 8 Køer og Stude; 50 Aar senere var den delt i 4 Gaarde, en
til hver Søn, med grundmurede Bygninger og i alt 80 Kreaturer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
