Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Carl August, 1735-1804, Finansdeputeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udførlig kommenteret. Allerede i Nov. 1769 fik S. ved Broderens
Indflydelse Udnævnelse til dansk Justitsraad, men først i April 1771
efterkom han dennes indtrængende Opfordring om at flytte til
Danmark og overtage Ledelsen af Landets Finansvæsen. Med sin
fremragende Intelligens og sjældne Arbejdsevne satte han, der alt
i Maj udnævntes til Deputeret i Finanskollegiet, sig ind i
Finansernes Forretningsgang og fremkom kort efter med vidtrækkende
Planer til deres Reformering. Modsætningen mellem Schimmelmann,
der ledede Pengevæsenet som Kjøbmand og efter rutinemæssig
Erfaring, og S., der vilde styre Finanserne efter doktrinære
Principper, traadte snart frem. I Juni ophævedes Rentekammeret
og afløstes af 3 Kamre, et dansk, et norsk og et tysk, der
ligesom det samtidig opløste Generalkommercekollegium henlagdes under
det nyoprettede Finanskollegium. Til S.s Program hørte
Ophævelsen af Extraskatten, der efter hans Mening kun kunde være
opfunden af «en magelig Finansmand uden dybere Eftertanke», samt
Nedlæggelsen af og Forbudet mod alle Fabrikker for Tilvirkning
af Luxusartikler, hvorimod Lærreds-, Uld- og Bomuldsmanufakturen
skulde ophjælpes. Hans Tanker om Transithandelen og
Anlæggelsen af en Frihavn ved Kjøbenhavn gik i Traad med
Schimmelmanns. S. foranledigede end videre Herrnhuternes Bosættelse i
Slesvig (Tyrstrupgaard). I Okt. 1771 blev S. Medlem af den
nyoprettede Overbygningsdirektion. I Modsætning til Broderen, hvem
han stod temmelig fjærnt, vandt S. ikke faa Venner her hjemme.
17. Jan. 1772 blev han fængslet, men løslodes i Juli, hvorefter
han boede som Privatmand dels i Berlin, dels paa sit 1775
erhvervede Gods Alzenau ved Hainau i Schlesien, indtil han 1778
udnævntes til Bankdirektør i Elbing. 1782 blev han Direktør for
Sø- og Salthandeien samt Gehejmefinans-, Krigs- og Domæneraad
i Berlin. Efter egen Anmodning ophøjedes S. som Erstatning for
den 1772 lidte Uret 1789 i den danske Adelstand (stadfæstet i
Preussen) med Navnet v. Carlsbach. 1791 blev han preussisk
Minister i Accise-, Told-, Kommerce- og Fabriksvæsenet, hvilken Stilling
han beklædte indtil sin Død. Hans Karakter afveg fra Broderens,
for saa vidt han viste sig som en besindig Mand, der regnede med
Udviklingen og erklærede Tiden for den eneste Reformator; dog
lignede han hin i sin fremtrædende Skepsis, Menneskeforagt og
sin Ligegyldighed over for Kunst og Digtning. Hans Dygtighed
som Statsmand anerkjendtes af Tidens mest fremragende Mænd,
bl. a. Mirabeau, og han havde Del i Fredslutningen i Basel 1795.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
