Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaaende Forhold i flere Henseender, der af forskjellige Grunde
begyndte at udbrede sig, og særlig ved den skarpe Kritik over de
daværende Magthavere, som var almindelig fremtrædende hos Mænd,
med hvem han den Gang var i Berøring, eller som han mente
vilde være med om at fremme Forandringer, saadanne Mænd som
Rantzau-Ascheberg og General Gähler (VI, 420).
Under disse Forhold var det, at Kongeparret, sandsynlig efter
Tilskyndelse af S., besluttede i Sommeren 1770 at rejse til Holsten
for at tilbringe et Par Maaneder der ovre, og denne Tid valgte
han til at aabne Kampen imod det gamle Statsmandsparti, især
imod Bernstorff. Dette faldt sammen med, at Dronningen ønskede
Forandringer ved Hoffet, hvor Conrad Holck, Kongens tidligere
Yndling, endnu havde bevaret en høj Stilling. Hun hadede ham
som den, der efter hendes Mening havde haft stor Del i hendes
Ydmygelser tidligere, og da han, i det mindste til en vis Grad,
gjaldt for at staa Bernstorff nær, ønskede ogsaa S. ham af Vejen
og afløst af en Mand, som han kunde stole paa. Uden Tvivl
havde han da ogsaa stor Del i, at Holck faldt i Unaade og
afløstes af hans egen gamle Ven Enevold Brandt. Men endnu
vigtigere var det, at S. fik Rantzau kaldt tilbage til Hoffet. Dette
var en Krigserklæring imod Bernstorff, som særlig holdt Rantzau
for farlig, fordi han var en Modstander af hans egen udenrigske
Politik og var inderlig forhadt i Rusland. Fra den Tid var
Bernstorffs Stilling undergravet, og det var ikke vanskeligt for S. at
drage Gavn af den Skinsyge, Kongen fra tidlig Tid følte imod
det gamle Konseil. Uagtet denne var stærkt ved at synke sammen
i Sløvhed, var det dog muligt for S. i hans lysere Øjeblikke at
hidse hans Uvilje imod Konseillet som et Kollegium, der var hans
Medbejler i Steden for kun at være hans afhængige Raadgiver.
Men denne Uvilje vendte sig særlig imod Konseillets første Mand,
Bernstorff, og 15. Sept. afskedigedes denne.
Hermed var Banen brudt for S. til at naa Magtens Tinde.
Skjønt han efter Navnet kun var Forelæser hos Kongen, blev han i
Virkeligheden snart Statens Herre. Han har ganske vist senere villet
have Verden til at tro, at det var Kongen personlig, der regerede
og fandt paa de vigtige Kongebud, der i denne Tid efterhaanden
bleve udstedte, medens han selv kun tjente ham som Sekretær;
men uheldigvis vide vi fra anden Side tilstrækkelig, hvor umuligt
det var for Kongen at være selvstyrende. Kunde han end ganske
vist endnu have ikke faa lyse Øjeblikke under det voxende Vanvid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
