- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
499

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og det var tillige tydeligt, at han var en Fjende af Lavsvæsenet,
selv om han under sin korte Styrelsestid ikke fik Tid til at rokke
stort ved det.

Skjønt en Reform virksomhed som den her antydede allerede
i fuldt Maal kunde lægge Beslag paa en Statsmands Tid, var der
dog andre Sider af Styrelsen, der langt mere optoge ham, og hvor
han viste revolutionær Omvæltningslyst. Den hele nedarvede
Embedsordning var i hans Øjne forældet, dels som behersket af nogle
adelige Slægter, dels som betegnet af Slendrian og Uduelighed.
Alt, udtalte han i den Anledning en Gang til Reverdil, var
fejlfuldt i den danske Stat, og han vilde ikke lade Sten tilbage paa
Sten. Efter at han allerede i Slutningen af 1770 havde bortfjærnet
adskillige af de ældre Magthavere fra deres Embeder og fra
Konseillet, gik han videre i at ophæve alle Præsidentpladser i
Kollegierne for ligesom derved at trykke disse ned og sikre sin egen
Magt desto mere, og han tog snart paa den hensynsløseste Maade
fat paa gjennemgribende Ændringer i den hele Centralstyrelse.
Det var næsten, som om ikke et eneste Kollegium eller en eneste
vigtig Institution maatte faa Lov til at bestaa urokket. Vi kunne
her kun nævne som den vigtigste af disse Forandringer, at han
gjorde Finanskollegiet til det vigtigste i Staten, i det han nemlig
baade lagde Styrelsen af de Indtægter, der tidligere vare gaaede i
Partikulærkassen, under det og tillige sammensmeltede
Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet med det, foruden at ogsaa en
Del Sager, som i ældre Tid havde hørt under Kancelliet, nu
føjedes til dets Omraade.

Medens han ved de høje Regeringskollegier drev store Forandringer
igjennem, førte det Forsøg ikke til noget, som han gjorde
paa at omdanne Universitetet. Højst sandsynlig spillede
Besparelsestanker den vigtigste Rolle hos ham heri, og det Udkast, som
den fra Throndhjem hidkaldte Biskop Gunnerus (VI, 314)
udarbejdede, synes ikke at have tilfredsstillet ham i saa Henseende.
Nok er det, der kom intet ud deraf.

Derimod havde de Forandringer Betydning, som han indførte
i Kjøbenhavns Styrelse og forskjellige vigtige Institutioner her. Den
Mand, der i denne Sag var hans højre Haand og for det meste
fik Lov til at følge sit eget Hoved ved, hvad der skete, var Grev
U. A. Holstein (VIII, 54), der som Overpræsident blev stillet i
Spidsen for Byens Sager. Ikke alene blev selve Kommunalstyrelsen
omordnet; men der indførtes gjennemgribende Ændringer og for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free