Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fat paa én Gang i høje Stillinger. Ligefrem oprørende var saa
den Vilkaarlighed, hvormed han ved disse Forandringer afskedigede
Embedsmænd for Fode, uden at han havde nogen paalidelig
Kundskab om deres større eller mindre Dygtighed, og oven i Kjøbet tit
med en lille eller endog slet ingen Pension. Det var ham ganske
ligegyldigt, at han derved bragte ufortjent Ulykke over adskillige
Familier.
Til disse Skyggesider ved hans Styrelse kom saa det
velkjendte Træk, at han, der var ganske ubekjendt med vort Sprog,
udstedte alle Kabinetsordrer paa Tysk og overhovedet teede sig,
som om det var i et tysk Land, at han var ledende Minister. I
den Grad var Hensynet til Landets langt overvejende Nationalitet
ham en ligegyldig Sag.
Én Side af Statens Forhold var der, hvor alle vare enige om,
at der trængtes til en Forbedring af Tilstandene, og det var
Finanserne. Det lykkedes S. her at gjennemføre Besparelser i flere
Henseender, og paa visse Maader kom der bedre Orden i Styrelsen.
Især var det forstandigt, at alle den saakaldte Partikulærkasses
Indtægter sloges sammen med den almindelige kongl. Kasses
og lagdes ind under Finanskollegiet, der til Vederlag havde at
udbetale alt, hvad der behøvedes til Hofudgifter. Men uheldigvis
voldte det ikke faa extraordinære Udgifter, at der forberedtes en
ny og forholdsvis stor Expedition imod Sørøverstaten Algier, som
man laa i Krig med, og ganske uforsvarlig var den Ødselhed, S.
viste med Hensyn til alt, hvad der vedrørte Hoffets Forlystelser.
Det blev derfor kun saare tarvelige Resultater, som den af ham
med megen Bram forkyndte Sparsommelighed i Finansstyrelsen
bragte.
Hvor meget S. end tog imod Raad af forskjellige, vilde han
dog ikke, hvad de indre Forhold angik, lade nogen anden indtage
en fremragende Stilling som en Slags Minister. Dette var han
derimod nødt til ved den udenrigske Styrelse, hvor der baade
krævedes stadigt personligt Arbejde med de fremmede
Statsafsendinger i Kjøbenhavn, og hvor der behøvedes en diplomatisk
Rutine og et Kjendskab til Statens Forhandlinger med udenlandske
Magter i de senere Tider, som han slet ikke havde. Han havde
derfor maattet lade der være en egen Udenrigsministerplads, og
den havde han i Slutningen af 1770 betroet til den bekjendte
dygtige Diplomat Grev Osten (XII, 450), som han mente at kunne
drage Nytte af, fordi denne var bleven uenig med Bernstorff. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
