Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen vare fuldstændig falske; men paa den anden Side blev
det paa den mest overtydende Maade godtgjort, at han siden
Begyndelsen af 1770 og lige til den sidste Tid havde været Caroline
Mathildes Elsker. Over for dette overvældende Bevisstof tabte
han, da han selv kom i Forhør, hurtig Modet, og allerede under
det andet Forhør (21. Febr.) tilstod han, at Sigtelsen herfor var
sand. Hertil sluttede sig en Række Forhør over ham med Hensyn
til hans hele Færd baade over for Kongen og som Statsmand.
Paa Grundlag heraf vedtog Regeringen, at han skulde anklages for
Majestætsforbrydelse baade i Anledning af Forholdet til Dronningen
og som den, der havde udøvet en saadan Magt, at han derved
var traadt Kongemagten for nær. Det var særlig et Par
Paragrafer af Kongeloven (§§ 26 og 7), som man paastod at han
havde krænket.
Naar Regeringen vilde anlægge formelig Proces imod S., kunde
store Ulemper ikke undgaas. Det vilde være umuligt andet, end
at der baade ,ved den ægteskabelige Skandale, der da maatte
komme frem, og tillige ved det Indtryk, som man vilde faa af
Kongens fuldstændige Afhængighed af S., vilde falde et Skjær over
ham som en ligefrem ynkelig Personlighed, og fremdeles maatte
det, da man beholdt Fiktionen om ham som selvregerende, komme
til at tage sig forargeligt ud, at man lod ham befale, at S. skulde
sættes under Tiltale for at have overtaget en Myndighed, som han
selv havde overdraget ham. Men for alt det havde Magthaverne
ikke Øje, de tænkte kun paa at faa S. domfældt, for at han, som
de mente, kunde faa den Straf, han fortjente, og de selv være
sikre imod ham i Fremtiden.
Medens saaledes Processen gik sin Gang, var S. i Fængselet
gjennemgaaet en alvorlig Krise. Den tarvelige, materialistiske
Filosofi, han havde hyldet, kunde ikke give ham Ro i Sjælen til at
bære det forfærdelige Omslag, der havde ramt ham, og til at gaa
det i Møde, der ventede ham, og under Følelsen heraf aabnede
han sig endog paafaldende let for Præsten Munter, da denne kom
til ham i Fængselet og søgte at omvende ham til at blive Kristen.
Der kan efter alt, hvad der foreligger, ikke være Tvivl om, at
der virkelig foregik et Omslag, som satte S. i Stand til at dø som
Kristen.
Thi den Dom, der fældedes over ham, var, som alle vide,
en Dødsdom. Hvad der end med Føje kan indvendes imod
Redaktionen af Domsakten som uheldig i flere Henseender, maa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
