- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
513

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøm, Hans, 1726-97, Præst, Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremførte Tanken om et norsk Universitet for Kronprinsen
(Frederik VI). 1790 blev han Dr. theol.

Uagtet S. havde leveret naturhistoriske Værker, der med rette
beundredes af Samtidens lærde Mænd, og han næppe var ukjendt
i nogen Gren af Naturvidenskaberne – han var ogsaa lægekyndig –,
siger han selv, at Naturhistorien aldrig blev hans Hovedfag. Det
blev altid Theologien, men han antog, at han vilde være bleven
mindre nyttig, om end mere lærd, om han var bleven staaende
ved denne alene. Beskedenhed og Gavnelyst betegnede hans
Livsgjerning. Han tænkte altid paa sin Menighed og, hvad der kunde
løfte og oplyse den, medens han alvorligen revsede den for
herskende Laster. Unge Mennesker tog han sig gjærne af, og blandt
de yngre Videnskabsmænd, der i længere Tid opholdt sig hos ham
for at studere, vare Martin Vahl og Marcus Schnabel (XV, 240).
Rolig og jævn var han elsket og agtet af sine Menigheder, og der
var stor Sorg ved hans Død, 1. Febr. 1797. Da han mærkede
Dødens Nærhed, oprettede han med sin Hustru et Testamente,
hvorved han legerede 400 Rdl. til Ekers Skolevæsen og skjænkede
sin Bogsamling til det Deichmanske Bibliothek i Christiania. –
Han blev 1764 gift med Helene Dorothea f. Grave, Datter af
Sognepræst til Eker, Professor Chr. G. (VI, 192) og hans 1. Hustru.
Hun var Enke efter hans Formand i Volden, Morten Meyer, og
døde i Aas 1808 (begravet 27. Maj).

Fallesen, Mag. f. Religionslærere IV, 636.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, 161 ff.
Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster II, 229.
(Norsk) Hist. Tidsskr. II, 273.
H. J. Wille, Mindetaler S. 239 ff.

D. Thrap.

– Ogsaa som Naturhistoriker har H. Strøm gjort sig fortjent
og bekjendt. Det var, som han i sin Selvbiografi meddeler, særlig
Pontoppidans «Norges Naturhistorie» og nogle af Linnés Skrifter,
der tilfældig, medens han var ung Præst, kom ham i Hænde, som
fremkaldte en Enthusiasme for denne Videnskab, «som jeg aldrig
i mine Dage har følt Lige til». Han fik derved dobbelt Interesse
for sine Embedsrejser, da der nu altid fandtes meget nyt at se,
høre og undersøge, og allerede i 1762 udkom 1. Part af hans,
baade i botanisk og zoologisk Henseende meget fortjenstfulde Værk:
«Fysisk og økonomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør», hvori
han som den Polyhistor, han var, giver en Mængde, væsentlig paa
egne Iagttagelser byggede, Meddelelser om Landets naturlige
Beskaffenhed, dets Plante- og Dyreverden, Agerdyrkning og Kvægavl,
Beboernes Levevis, Skikke m. m. Han havde den Glæde at faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free