- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
517

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Ambrosius, 1705-58, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afdød Præst, Hans S. i Ejsing. Et, til Dels af Molbech i
«Ambrosius» benyttet, romantisk Sagn beretter, at S. stod i
Kjærlighedsforhold til en adelig Dame og for at skjule det maatte begjære
hendes Kammerjomfru til Ægte. Dette forholder sig ikke rigtigt;
men hans Ægteskab var næppe lykkeligt, maaske heller ikke saa
ganske frivilligt fra hans Side, da det første Barn blev født nogle
Uger efter Brylluppet. Hustruen arvede efter sin Bedstemoder en
Bondegaard i Verninge, i Nærheden af S.s gamle Hjem; men S.
maatte snart sælge den og flytte til Faaborg og der fra til Odense,
hvor hans Hustru boede i trange Kaar indtil sin Død 1747,
hvorefter S.s Familie maatte overtage Omsorgen for Børnene, en Søn
og en Datter.

S. selv derimod førte et omflakkende Liv, enten af Tilbøjelighed
eller for at tjene Brødet. Hans Viser og Vers ere snart
skrevne til Gilder paa Ærø, snart paa fynske Gaarde og snart i
Odense; overalt synes han at have været velset, saa vel i rige
Borgerkredse som blandt den højere Embedsstand og Adelen. Sit
nærmeste Tilhold havde han hos sin Gudmoders Søn, den unge
Landsdommer Stockfleth (ovfr. S. 441) paa Brahesholm, hvor han vel
var en Slags Skriver og Inspektør. Her fra gik han o. 1749 over i
en lignende Stilling hos Kammerherre Niels Juel (VIII, 604) paa Taasinge;
men dermed vare de lystige Dage forbi. Tjenesten synes at have
været Stræng, hvad der vistnok ikke var S.s Sag; han led allerede
af den Sygdom, formodentlig Gigt i Ryggen, som aldrig siden
forlod ham, og var tilmed nu i en Alder, hvor den afhængige
Stilling maatte begynde at trykke. Til sit nye Herskab kom han
ikke i det venlige Forhold som til Stockfleth. Kammerherre Juel var en
dygtig og begavet Mand, der gjærne samlede Kunstnere og Sangere
om sig, men tillige en raa og lunefuld Herre, der rimeligvis har
følt sig saaret ved det Frisprog, S. var vant til. Dennes Vandel
har dog heller ikke været ulastelig, og vi finde ham udlagt som
Barnefader, omtrent samtidig med at han efter 3-4 Aars Ophold
pludselig og voldsomt fjærnedes fra Taasinge, om det end ikke er
mere end et Sagn, at Kammerherren den svagelige Digter prygle og
kaste ud af Huset.

Om han der fra er kommen lige til Ribe, og hvorfor han
just søgte her hen, er ikke klart. Vi vide kun, at Skolelærerne i
Ribe 1754 indgave Klage over, at han holdt privat Skole. Da det
imidlertid var Byens Embedsmænd og bedre Borgere, der havde
formaaet ham hertil paa Grund af Almueskolernes Slethed, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free