Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Kjeld, 1607-63, Præst og Krigsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have gjort endnu en Rejse, som Informator for Statholder
Christoffer Urnes Børn, tog han 1635 Magistergraden i Kjøbenhavn,
hvorfra han s. A. af Magistraten i Christiania blev kaldet til
Sognepræst ved denne Bys den Gang eneste Kirke. Efter 6 Aars
Forløb kom han og Sognepræsten i Ullensaker paa Romerige, Mag.
Trugels Nielsen (XII, 285), til at bytte Embeder. Grunden til det
paafaldende i, at K. S. indlod sig paa et saadant Bytte, blev
tidligere angiven at være «Kjærlighed til Studeringer og stille Ro»,
men dette er ganske misvisende. Det var mod sin Vilje, at S.
maatte drage paa Landet. Han var nemlig kommen i Strid med
Borgmester Lars Ruus (XIV, 443), en brutal og trættekjær Mand,
fordi denne 1637 søgte at lægge Hindringer i Vejen for en
Trolovelse, medens S. tog de unge Folks Parti. Uenigheden tiltog
paa Grund af et Sammenstød i et Gilde, i hvilket «Mag. K.
dansede med et Glas i Haanden og havde Fordansen; da tog
Borgmesteren, der var beruset, en Kvinde op og dansede hannem fore,
hvorudover denne blev vred og truede ham med det Glas, han
havde i Haanden». Forgjæves søgte S. at blive udsonet med Ruus,
og heller ikke Statholderen Christoffer Urne kunde bringe Forlig
til Veje. Præsten gik saa vidt, at han nægtede Ruus Sakramentet
og vilde lyse ham i Band, hvilket dog Kapitlet fik forhindret.
Sagen blev omsider bragt for Kongen og Rigsraadet, og Christian
IV resolverede omsider under en Herredag i Bergen 7. Juli 1641,
at da S. «sig groveligen mod Ordinansen og Kirkedisciplin haver
forset», skulde han afstaa sit Kald, dog saa at Kongen vilde
bevilge ham et nyt, om han dertil lovlig kunde blive kaldet. Paa
den Maade kom S. til Ullensaker.
. Et Par Aar efter udbrød Krigen med Sverige, og man fik nu
Brug for S.s i fremmed Krigstjeneste erhvervede militære Erfaring
og Dygtighed. Hannibal Sehested, der synes særlig at have yndet
ham, opsøgte ham strax ved Krigens Begyndelse i Jan. 1644 paa
Ullensaker Præstegaard, og han forekommer i den følgende
Fejdetid med Titel af Statholderens «Kammerraad». Hans Forretning
var navnlig en Ingeniørs, han anlagde en større Skanse ved
Midtskogs (Ejdskogens) Kirke et Par Mil fra Kongsvinger med flere
«Redouter» og Magasiner. I Begyndelsen, førend egentlige
Officerer kunde komme tilstede, vare ogsaa Rigets Landpasser lige fra
Throndhjems Stifts Sydgrænse og ned til Baahus betroede til S.s
Opsyn, og han lod da her hugge «Hærbraater» og holde
Landevagt. Samtidig søgte han ivrig at skaffe sig Kundskab om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
