- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
530

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kratzenstein-Stub, Christian Gottlieb, 1783-1816, Maler - Stubbe, Hans Jiirgen, 1767-1844, Skolemand og Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det kan synes Nutiden underligt, at K.-S.s Billeder, der nu
om Stunder end ikke findes værdige til at fremhænges i den kongl.
Malerisamling, i Samtiden kunde vække en Begejstring som den,
for hvilken bl. a. Frederikke Brun gjorde sig til Talsmand. Og
ikke blot vare Publikum og Kritikken ham mer end velvillige, men
selve Akademiet, der uden Tøven havde valgt ham til Medlem,
var ham saa gunstig stemt, at det havde udset ham til sammen
med Eckersberg at konkurrere om den ved Abildgaards Død
ledigblevne Professorplads ved Modelskolen. Denne almindelige
Tilfredshed havde vel sin Forklaring i, at K.-S., som et Barn af
hin poetisk-litterære Tid, havde fundet de Æmner for sin Kunst,
som de dannede Klasser den Gang henrykkedes over. Man har
den Udtalelse af ham, «at det hørte Mejselen til at fremstille Guder
og Heroer, Penselen derimod at afbilde Heltenes Færd og Syner
fra Aandeverdenen», en Sætning, der er karakteristisk for Datidens
Kunstanskuelse, før Eckersberg drev Aanderne paa Flugt. Man
fordrede indtil da først og fremmest, at et Billede skulde indeholde
skjønne Følelser, ofte indsvøbte i sindrige Allegorier, dernæst spurgte
man om skjønne Linjer, sidst om skjønne Farver. Men selv med
Hensyn til disse fandt man i K.-S.s Billeder «en Raphael Mengs’
Kolorit og en van der Werffs Pensel». Som Kunstner kan K.-S.
sammenlignes med Carstens, for saa vidt som de begge, uden
egentlig akademisk Uddannelse, vare naaede til deres ideale
Menneskefremstillinger mere gjennem Studiet af anden Kunst end af
Naturen. Men medens Carstens i alt væsentlig er Epiker og
Plastiker, findes i K.-S.s Kompositioner – navnlig omhandlende Amor
og Psyche – en lyrisk, til Tider sentimental Sødme, der svarer til
hans Tegnemaades vage, drømmende Karakter. Men i øvrigt var
Carstens som Kunstner i alle Maader K.-S. overlegen, og medens
hin bevarer sit Kunstnerry med urokkelig Ret, kan K.-S. med Nød
og næppe bjærge sit beskedne Kunstnernavn ved Hjælp af enkelte
af de Portrætter, han har malet.

Weilbach, Nyt Konstnerlex.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. I.

Ch. A. Been.


Stubbe, Hans Jürgen, 1767-1844, Skolemand og Præst,
blev født 6. Dec. 1767 i Rensborg. Han studerede i Kiel fra 1786
og underkastede sig theologisk Examen 1790 i Glückstadt. Efter
at have været Huslærer nogle Aar i Holsten blev han 1796
Konrektor i Husum, 1798 Rektor i Tønning, hvorfra han 1805 atter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free