- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
557

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Otto Fredrik, 1810-88, Søofficer, Marineminister - Suenssen, Fanny Margarethe Kirstine, f. 1832, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, der indledede Bygningen af Panserskibe her hjemme («Peder
Skram» og «Danebrog» byggede han, «Danmark», «Rolf Krake»
o. fl. anskaffede han). Uagtet S. som Marinens overordnede
Skibsbygger virkede i en Periode, hvori Orlogsskibene vare under en
rivende Udvikling (fra Sejl- til Dampskibe, fra upansrede til
pansrede Skibe), forstod han stadig at følge med og var bestandig paa
Højde med Udviklingen; hans Ry som Konstruktør gik derfor uden
for Landets Grænser. Da Embedet som Fabrikmester 1864
nedlagdes, samtidig med at Værftet omordnedes, afgik S. og udnævntes
samtidig til Departementsdirektør i Marineministeriet, hvilket
Embede han forestod til 1866.

Som Politiker havde S. forinden virket en Stund; saaledes var
han 1852-53 Folketingsmand for Holbæk Amts 4. Kreds, blev 1861
kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting og 1866 Landstingsmand,
1857 valgtes han tillige til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn.
Det var derfor ret naturligt, at S. med sit Kjendskab til Marinens
Administration og Politikken 1867 (1. Nov.) valgtes til Marineminister,
hvilket Embede han beklædte i 2 Aar, til 22. Sept. 1869.
Som Minister var S. dog ikke ubetinget heldig; vel gjennemførte
han Loven om Søværnets Ordning. af 24. April 1868, men denne
Lov kan ikke betegnes som noget Fremskridt; trykket, som
Stemningen var i Landet efter Krigen, bærer den snarere Stempelet af
en Tilbagegang, og hans Dispositioner over en Del af Nyboder
samt Afhændelsen af det gamle Søkadetakademi ligesom dettes
Nedlæggelse vakte berettiget Kritik. Men i det hele taget staar S.
dog som en dygtig, kundskabsrig og livfuld, om end stræng,
Skikkelse, der har haft en betydelig Indflydelse paa de mangeartede
Omraader, hvori han virkede. S. døde paa sin Fødselsdag 1888.
Han var gift med Signe Ragnhilde Cornelia Dorothea f. Meyer (f.
29. Maj 1814 d. 12. Dec. 1891), Datter af Direktør for
Søkvæsthuset, Grosserer Joh. Did. M. (f. 1774 d. 1838) og Anna
Dorothea f. Hornbech.

Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I.
Barfod, Rigsdagskal.
Illustr. Tid. XXX, Nr. 9.

C. With.


Suenssen, Fanny Margarethe Kirstine, f. 1832, Forfatterinde,
er Datter af Kapitajn Johan Fedder Carsten S. (f. 1795 d.
1840) og Margrethe f. Juel og Søster til Fru Teckla Juel (VIII,
609) og Fru Alfhilda Mechlenburg (XI, 203). 14. Okt. 1832 fødtes
hun i Tønning. Efter Faderens Død flyttede Familien til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free