Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik, 1728-98, Historiker, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og underholdende Maade havde holdt S. à jour med de litterære
Forhold og Personligheder i Hovedstaden.
Efter at S. selv var kommen til Kjøbenhavn, hvor hans Moder
(d. 1767) endnu levede, kjøbte han en anselig Gaard i Pustervig
med Rum for hans allerede betydelige og stadig voxende
Bogsamling samt tilhørende Have (til Dels den nuværende Hauserplads),
hvor han i 2 Pavilloner havde sin Samling af mærkelige
Naturgjenstande og andre Rariteter. Senere erhvervede han en
Lystgaard i Øverød, hvor han med Familie opholdt sig om Sommeren
og ret havde Lejlighed til at tilfredsstille sin Passion for
Havevæsen. Baade her og i Hovedstaden førte han et ret selskabeligt
Liv, og dog fandt han Tid til Læsning og Excerpering af saa
talrige Bøger, at næppe ret mange i den Henseende have overgaaet
ham. Hans litterære Interesser strakte sig over et vidt Felt:
Historie, Theologi, Filosofi, Økonomi, Politik, Æsthetik, litterær
Kritik laa inden for hans Synskreds, og i alle disse Fag og vel endnu
flere er han optraadt som Forfatter, om han end ikke stak lige
dybt i dem alle. Hans Tænkeevne var levende, og han arbejdede
med stor Lethed. Derhos besad han en lykkelig Sindsligevægt,
noget, der bidrog til, at han blev afholdt af alle. En ung svensk
Videnskabsmand, J. H. Liden, der 1768 besøgte Kjøbenhavn og
jævnlig kom til S., skriver om ham: «Han er, som mig synes, et
af de faa lykkelige Mennesker: Ejer af alt, hvad man kan ønske
sig, har han et tilfreds og stille Sind, er ikke afhængig af nogen,
søger sin Glæde hos sig selv og blandt sine Bøger, hvilke han
forstaar at benytte, og blandt hvilke han trives bedst».
Statsembeder ønskede han ikke, og ydre Æresbevisninger søgte han
ikke, om de end søgte ham, da han 1769 blev Konferensraad,
1774 Kammerherre og 1787 kongl. Historiograf, i hvilken
Anledning R. Nyerup som Festskrift udgav «Anders Sørensen Vedel, Om
den danske Krønnike at beskrive» med et Tillæg om de «kongl.
danske Historieskrivere». 1785 blev S. Medlem af den Kommission,
der skulde gjøre Forslag til Forbedringer ved Universitetet
og de lærde Skoler.
I politisk og social Henseende var S. ualmindelig frisindet,
og han hilsede Trykkefrihedsforordningen af 14. Sept. 1770 med
Glæde, da han haabede, at den vilde bidrage til at udbrede
Kundskab, forjage Dorskhed, berige Sproget og bringe Modersmaalet i
Ære, som det højlig trængte til, da, som han sagde, mange af de
store, selv af dem, der beklædte Statens høje Embeder, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
