Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Ulrik Frederik, 1686-1758, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modstander; S. lod sig imidlertid sygemelde, hvorved han slap fri
for at bedømme Tordenskjolds Sag og vandt dennes Velvilje. 1715
deltog han som Chef for Linjeskibet «Ebenezer» i Admiral P.
Råbens Kamp mod Svenskerne ved Jasmund (Rygen), 1716 var han
U. C. Gyldenløves Flagkapitajn i «Elefanten», 1717 bestemtes han
til Chef for det ved Kolberg Red 1715 erobrede Skib
«Nordstjærnen», men kom ikke længer end ud paa Reden. 1718 var
han med Tordenskjold i dennes Skib «Ebenezer» i Rabens Flaade,
der i Østersøen opererede sammen med en engelsk Flaade. 1719
blev han Chef for et Kompagni Søfolk og beskæftigedes efter
Krigens Ophør som Medlem af flere Kommissioner.
Vi komme nu til en trang Periode i Marinens Historie. I den
langvarige Krigstilstand havde efterhaanden mange Misbrug
indsneget sig, Pengenøden var stor, og der maatte baade reformeres
og spares; Tonen i Officerskorpset var heller ikke god. Angiveri
og Mistænkeliggjørelse bleve mer og mer almindelige og fandt
en uheldig Ansporing i Frederik IV’s mistænksomme Sind; da S.
og nogle andre Officerer 1728 til Kongen havde erklæret sig ude
af Stand til at kunne administrere deres Kompagnier med de
Penge, der stilledes til deres Raadighed, fandt den enevældige
Monark, at der her var begaaet et utilbørligt Brud paa Disciplinen,
og at en saadan Kritik strax burde stoppes. S. og hans
Kammerater, Kommandørkapitajnerne Fr. Hoppe (VIII, 71) og V. Lemvig
(X, 199), bleve derfor uden Dom eller Undersøgelse afskedigede
uden Pension. Kongen betegnede dem som «urolige Hoveder»
og kaldte deres Adfærd for en Revolte, hvilket dog var en
Uretfærdighed, da Kompagniernes Hvervingspenge samtidig forøgedes,
hvad der netop havde været Maalet for S.s Andragende; men at
S. virkelig har været i alt Fald noget af et uroligt Hoved, deri
har Frederik IV næppe haft megen Uret. I den pinlige
Forlegenhed, hvori S. efter sin bratte Afsked befandt sig, kom
Chr. Sigfr. v. Plessen ham ædelmodig til Hjælp, i det han
tilbød ham frit Ophold paa Godset Næsbyholm, og her – i
naturskjønne Omgivelser – boede han saa i 2 Aar med sin Familie,
sysselsat med Administration og Forbedringer af Godset, der mere
og mere betroedes til hans Omsorg, navnlig efter at Plessen havde
mistet sin Hustru og var rejst udenlands. Den tyske Kejser skal
gjennem Grev Seckendorf paa dette Tidspunkt have søgt at faa
S. til at træde i hans Tjeneste og fristede ham med Løfte om en
stor aarlig Løn; S. modtog imidlertid ikke Tilbudet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
