Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Ulrik Frederik, 1686-1758, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 1200 Rdl. De paafølgende 3 Aar boede han atter paa
Næsbyholm, hvortil v. Plessen paa ny indbød ham; men 1746, da
Frederik V kom paa Tronen, ansattes han igjen i Tjenesten og overtog
strax sit gamle Embede som Chef for Ny- og Gammelholm, hvilken
Stilling han beholdt indtil 1756. Ved Kongens Kroning 1747
erholdt han det hvide Baand. 1753 indtraadte S. i Kommissionen
til Anlæg af Nivaa Galejværft, 1754 blev han Præsident i det
vestindiske Kompagni. Efter sin Afgang som Holmens Chef erholdt
han Rang med Generaler og udnævntes til militær Deputeret i det
kombinerede Admiralitets- og Generalkommissariats-Kollegium; i
dette forblev han til sin Død, der indtraf Midnat mellem 25. og
26. Nov. 1758. S. blev 3. Sept. 1718 gift med Hilleborg Cathrine
Lerche (f. 9. April 1701 d. 26. Maj 1767), Datter af Etatsraad Chr.
L. til Nielstrup og Engestofte. Af deres 3 Børn er den berømte
Peter Er. S. nævnt ovfr.
I Admiralitetskollegiets Registerprotokol findes en Slags
Biografi over S.; den slutter med følgende Udtalelse: «Han var
middelhøj, rank og velskabt, munter og utrættelig, ualmindelig
sprogkyndig, i religiøs Henseende meget strængt troende; i sit daglige
Liv var han maadeholden, da han tillige var godgjørende, døde
han uden Formue. Han var hurtig og villig til at tilgive dem,
der havde gjort ham Uret, og bar senere ingen Nag.» I det
sidste Punkt er denne Beskrivelse aabenbar urigtig: S. var en
dygtig og vel begavet Personlighed, men han var stærkt paavirket af
sin Tid, under hvilken Enevælden stod paa sin højeste Tinde; for
ærgjerrige Sjæle var der kun én Vej til at naa fremad: gjennem
Kongens Yndest. For at erhverve denne maatte meget andet
ofres, og dette gjorde S. Han havde set Mænd som C. T.
Sehested, Ulrik Kaas, Judichær, Gabel o. a. falde, fordi de havde givet
en Blottelse; han vidste sig omgiven af Rænkesmedde som Raben,
Danneskjold-Laurwigen, Rosenpalm, til Dels ogsaa Trojel o. fl.; han
kunde da ikke være alt for kræsen i Valget af sine Midler, og
herunder har Karakterens Renhed lidt; men han havde dog den
Undskyldning, at de fleste ikke vare bedre end han selv, og blandt
Marinens dygtige, energiske Officerer og Administratorer vil han
altid beholde en fremragende Plads.
Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 191 ff.
P. F. Suhms Saml. Skrifter X, 3 ff.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, 178.
Treschow, Fr. Danneskjold-Samsøes Levnetsbeskr.
C. With.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
