Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunesen, Anders, o. 1167-1228, Ærkebiskop og Skolastiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brodersøn Peder Jacobsen til Broderen Peders Efterfølger paa
Roskilde Bispestol, og det skjønt han endnu ikke havde den kanoniske
Alder. Allerede 1204 var A. S. gjort til pavelig Legat for
Danmark og Sverige, hvorved mange Sager, der ellers hørte under
Rom, kunde afgjøres af ham, og han indsamlede og opbevarede
Peterspengene fra begge Landene. 1212 blev han paa ny forlenet
med en Legats Magt, særlig for at fremme Mission og Korstog.
Paa dette Omraade har A. S. faaet stor Betydning. Fra 1203, da
estiske Vikinger havde gjort Strandhug i Bleking, prædikedes der
Korstog, og Paven bemyndigede A. S. til at indvie Missionsbisper
(1206 og 1212). Ærkebispen fulgte Kong Valdemar paa Korstoget
til Øsel (1206), hvorfra han med Biskop Niels af Slesvig (XII, 203)
sejlede til Riga for at forhandle om dette Missionsbispedømmes
Indordning under Lundestolen. Dette opnaaedes ganske vist ikke;
men A. S. blev for øvrigt modtaget med Udmærkelse og holdt i
Vinteren 1206-7 theologiske Forelæsninger for de tyske Klerke i
Riga. Rimeligvis har han ogsaa fulgt Valdemar paa Korstoget til
Samland og Preussen (1210). I alt Fald var han med paa det
berømte Estlandstog 1219, og Legenden overførte senere Fortællingen
om Moses’ Bøn for Israeliterne under deres Kamp med Amalekiterne
paa A. S.s Paakaldelse af Gud for Danskerne, der trængtes
haardt i «Volmerslaget». Efter Sejeren indviede A. S. Tyskeren
Vicelin til Esternes Biskop. Valdemar lod A. S. blive tilbage i
Estland som Statholder, og med Nybygden Reval som Udgangspunkt
udrettedes der ikke lidet til den ny Kirkes Ordning. Men
idelig var der Rivninger med de tyske Sværdriddere og Rigas
Bispestol, der ogsaa gjorde Krav paa Estland, og i sin Fredsommelighed
var A. S. ikke Biskop Albert af Riga voxen som Politiker.
Valdemar støttede sin Ærkebiskop ved et nyt Estlandstog (1220),
og A. S. indsatte en ny Biskop, Danskeren Astrad, i det østlige
Estland; selv Biskop Albert blev til sidst nødt til at give Afkald
paa den estiske Mission, ja han maatte endog give sig og den
liflandske Kirke ind under den mægtige danske Konge. Men
samtidig blev A. S. i Reval haardt angreben af Øselboerne, og
Esterne rejste sig atter, støttede af Russerne, saa de danske kom
i stor Nød; trods A. S.s Imødekommen mod Biskop Albert var
tilmed det danske Herredømme i Estland paa ny truet af den
tyske Sværdmission.
Under disse brogede Forhold vendte A. S. endelig tilbage til
Danmark (1221). Han var da en brudt Mand, forpint af de mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
