Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane (Svaning), Hans, 1606-68, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fred tilvejebragt. At S. imidlertid, som Forholdene vare, maatte
gaa af med Sejeren, var omtrent en Selvfølge.
At en Biskop, der som S. var kongl. Raad samt Medlem af
Statskollegiet og Højesteret, ikke kunde faa megen Tid til at tage
sig af det ham paahvilende kirkelige Tilsyn, kan ikke forundre
nogen. Sommeren synes han til Dels at have tilbragt paa sit
Lyststed Ebberødgaard, da det berettes, at han oftere holdt
Præsteordination i Birkerød Kirke. Imidlertid er S.s Stilling til Kirken
og Præsterne ikke uden Mærkelighed. Ham skyldes Stiftelsen (1659
og 62) af den gejstlige Enkekasse for Sjællands Stift, der har været
en meget gavnlig Foranstaltning. Særlig Opmærksomhed fortjener
hans Plan om Oprettelsen af et Konsistorialkollegium, under hvilket
alle Sager vedrørende Kirke og Universitet, Skole- og Fattigvæsen
samt Legater skulde henlægges, altsaa hvad vi vilde kalde et eget
Ministerium eller Departement for Kirke- og Undervisningsvæsen
samt tillige en gejstlig Højesteret. Utvivlsomt har det været S.s
Tanke, at han selv skulde være Præses for dette Kollegium og
saaledes blive Ærkebiskop ikke blot af Navn, men ogsaa af Gavn;
for øvrigt kunde Planen være god nok. Gjennemført blev den
dog ikke. Vi have endnu S.s Udkast til en Instrux for Kollegiet
(Ny kirkehist. Saml. V, 239 ff.); men vi vide ikke, paa hvilket
Skjær Planen er strandet. – De kongl. Privilegier, som 24. Juni
1661 bleve givne Gejstligheden, maa sikkert i alt væsentligt betragtes
som S.s Værk. De sigte – selvfølgelig med Underkastelse under
den absolute Kongemagt – til at skaffe Kirken og Gejstligheden
en vis Selvstændighed og Uafhængighed af de verdslige Myndigheder
(Lensmænd, Fogeder osv.); men ikke alt, hvad der i disse Privilegier
fremstilles som Velgjerninger mod Præsterne, var det i
Virkeligheden. Navnlig gjør det et utiltalende Indtryk, at det
betegnes som en «synderlig Naade», at Præsterne «maa (dvs. skulle)
tilforhandle sig deres Præstegaardes Bygninger», medens det faktisk
var et Skattepaalæg paa dem (om end mod Erstatning af Eftermanden
i Kaldet), opfundet af S. for at skaffe Penge til at dække
over, at Kongen under Krigen havde forbrugt Fattigvæsenets
Kapitaler og Legatmidler i Kjøbenhavn. Der er noget hykkelsk i den
Maade, hvorpaa S. her har ladet Kongen være Velgjører mod Præsterne.
Men det kan for øvrigt ikke nægtes, at Privilegierne indeholdt
adskilligt, der i væsentlig Grad har bidraget til at sikre den
danske Præstestand taalelige Kaar i vanskelige Tider. – Værre
var det med Forordningen af 24. April 1664, hvorved Præsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
