- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swane, Hans Jørgen, f. 1821, Biskop - Svane, Hans Marius, 1800-28, Jurist - Svane, Ole Henrik, 1740-1825, opvakt Lægmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nu støttes af den overvejende Del af Menighederne. 1901 saa S.
sig paa Grund af Svagelighed, foraarsaget ved et Ulykkestilfælde,
nødsaget til at søge sin Afsked, som bevilgedes ham med
Tilkjendegivelse af Kongens Paaskjønnelse af hans Dygtighed og
Nidkjærhed. – S. ægtede 1850 Magdalena Sørenna Bruun (f. 1827),
Datter af Konferensraad P. D. B. (III, 178). Han blev 1887
Kommandør af Danebrog af 2. Grad, 1894 af 1. Grad, 1900 Storkors,
og døde 23. Juni 1903.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 16 f.

L. Koch.


Svane, Hans Marius, 1800-28, Jurist, var født i Kjøbenhavn
22. Juni 1800, Søn af Supercargo, Brygger og Tømmerhandler
Hans S. og Johanne Marie f. Gad. Han blev dimitteret fra
Frederiksborg Skole 1816 og underkastede sig i 1820 den juridiske
Embedsexamens theoretiske og i 1823 dens praktiske Prøve; han naaede
kun at blive Volontær i det danske Kancelli, da han døde allerede
6. Marts 1828. – Om S.s mangesidige Interesser vidne hans
efterladte Skrifter: «Natur og Kunst, et filosofisk-poetisk Forsøg» (1820),
som han sammen med T. Algreen-Ussing udarbejdede til Erhvervelse
af en udsat Pris, der dog ikke tilkjendtes dem, «Forklaring
over enstydige danske Ords Bemærkelse» (1825), «Smaa poetiske
og filosofiske Forsøg» (1826) og endelig en Samling «Juridiske
Afhandlinger», som han 1824 udgav sammen med Algreen-Ussing,
et Forsøg til en systematisk Fremstilling af de forskjellige
Løsagtighedsforseelser, der dog ikke har nogen større videnskabelig Værdi.

Erslew, Forf. Lex.

H. Munch-Petersen.


Svane, Ole Henrik, 1740-1825, opvakt Lægmand, er født
i Kolsbæk i Nordsjælland. Forældrene vare fattige Smaafolk, og
han kom tidlig ud at tjene; siden sattes han i Skomagerlære i
Kjøbenhavn, og baade her og paa en Svenderejse i Berlin kom
han under herrnhutisk Paavirkning, som han dog senere frigjorde
sig fra. 1780 rejste han efter et formentlig guddommeligt Kald til
Svendborg, hvor han sluttede Venskab med en Snedker R. Klink,
i hvis Hus i Kjærteminde han opholdt sig fra 1814. Hos Klink
holdtes der smaa gudelige Forsamlinger, i hvilke Chr. Madsen (XI, 7)
fik sin første Vækkelse. Baade Klink og S. inddroges i de
Undersøgelser, som Chr. Madsens Optræden fremkaldte, dog uden at
nogen af dem videre forulempedes. S. optraadte ikke selv som
Prædikant, men ved sin inderlige og varme Tro paavirkede han
mange. Han døde 3. Juli 1825.

F. Nygård, Kristenliv i Danmark gennem 100 Aar S. 136 ff.

L. Koch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free