Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaning, Hans, 1503-84, kongl. Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ovennævnte «Refutatio» vides ingen af S.s Skrifter at være
udgivne i hans Levetid. Hans «Retraktat eller Forklaring paa den
Beretning, som er nyligen udgangen de svenske til Vilje om alt
det, som er sket og forhandlet mellem de danske og de svenske»
(1565, trykt hos Rørdam, Hist. Kildeskrifter II) indeholder dog en
god Udredning af Aarsagerne til Krigen i Norden.
Det er vel sandsynligt, at disse publicistiske Hverv have sinket
S. i hans Arbejde paa Danmarks Historie. I ethvert Tilfælde gik
det langsomt fra Haanden, skjønt S. ikke savnede kraftige
Opfordringer til at fuldende dette nationale Foretagende. Følgen var,
at den Mening efterhaanden dannede sig, at han dog ikke var sin
Opgave ret voxen. Det lader dog til, at han i alt væsentligt var
naaet til Frederik I’s Tid; men saa fik Anders Sørensen Vedel,
der for øvrigt var S.s Svigersøn, 1578 Ventebrev paa det Prælatur
i Ribe, som var Historieskriverens Løn, og i Febr. 1579 fik S.
Befaling til med det første at begive sig til Kongen med, hvad han
havde forfattet og sammendraget til Danmarks Historie, hvad enten
det var aldeles fuldendt eller ikke, og tage med sig, hvad gamle
Dokumenter han havde samlet, og overantvorde det alt sammen til
Kansler Niels Kaas, «paa det fornævnte danske Historie med des
større Frugt og Fuldkommenhed kunde forfærdiges og udgaa».
Værket blev nu overgivet til Universitetets Bedømmelse; men det
kom ikke videre. S. var jo ogsaa en gammel Mand og savnede
vistnok den Energi og Aandslivlighed, som hørte til for at lægge
sidste Haand paa Værket og drive paa, at det kunde komme for Lyset.
I mange Aar hørte nu S.s Arbejde til de Haandskrifter, der
gjemtes i Universitetsbibliotheket og gik fra den ene Historieskriver
til den anden. Huitfeldt har benyttet det efter en større Maalestok,
og Meursius ikke mindre. 1658, da Krigen rasede mellem
Danmark og Sverige, fandt en eller anden, der vilde Danmark ilde,
det formaalstjenligt (i Frankfurt) at udgive den Del af S. s Værk,
der omhandlede Christian II’s Historie. Denne Konge var nemlig
afmalet af S. med de sorteste Farver, og det var Vand paa
Svenskernes Mølle, en Slags Forsvar for deres Overfald paa Danmark.
For øvrigt indeholder samme Historie maleriske Træk af S.s egne
Oplevelser eller Erindringer fra hans Ungdom, og saa upaalidelig
hans Christian II’s Historie end er i mange Ting, maa den dog
altid raadspørges, naar man sysler med hin Tid. I det hele var
Stræng Paalidelighed just ikke S.s Sag; han synes mere at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
