- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
615

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svave, Peder, 1496(1492)- 1552, Diplomat, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sendtes P. S. efter Christian II’s Indfald i Norge atter til Frankrig
i Jan. 1532 for at anmode om Hjælp. Det lykkedes ham ogsaa efter
lange Forhandlinger med den franske Konge at faa denne til at
rykke ud med 20000 franske Kroner. Trods alle disse Rejser vedblev
S. stadig at fungere som Hertug Hans’ Lærer, dog med Bistand af
Herman Bonnus, og skal endog være bleven Professor ved
Universitetet; Forelæsninger vides han dog ikke at have holdt,
derimod var han 1530-31 Universitetets Rektor. I 1534 opholdt han
sig paa Nyborg Slot med sin Elev og flygtede forklædt med ham
til det faste Sønderborg Slot, da de grevelige begyndte at true
Fyn. I Begyndelsen af 1535 sendte Christian III ham paa en stor
Gesandtskabsrejse til Nederlandene, England og Skotland for at
forhindre, at der her fra ydedes Lybekkerne og deres Tilhængere
Hjælp. Ikke saa snart var han hjemkommen her fra, før han i
Sept. s. A. sendtes til Frankrig. Paa Tilbagevejen deltog han i
det schmalkaldiske Forbunds Møde i Schmalkalden i Dec. 1535 og
var vistnok ogsaa med ved Forhandlingerne med Lybek i
Hamborg i Begyndelsen af 1536. Til Løn for sin tro Tjeneste var S.
i Nov. 1535 bleven forlenet med Dekanatet i Roskilde Domkirke.
I Efteraaret 1536 omgikkes S. med Planer om at forlade dansk
Tjeneste, hvilket maaske har hængt sammen med, at Hertug Hans
da blev sendt til Preussen. Hertug Philip af Wolgast anmodede
Christian III om at bevilge S. Afsked, da han nu vilde vende
tilbage til sit Fædreland. Om S. har været misfornøjet med sin
Stilling, vides ikke; der er dog forskjelligt, der tyder derpaa.
Christian III vilde nødig give Slip paa en saa duelig Mand som S.,
der tilmed sad inde med saa mange Statshemmeligheder. Hertug
Hans intercederede hos Broderen for S., og Resultatet blev da
ogsaa, at S. blev i Danmark. Hans Stilling blev nu mere
betrygget; i Sept. 1537 forpligtede han sig til altid at blive i
Danmark, og til Gjengjæld forlenedes han afgiftsfrit med Gjorslev Gaard
og Gods og fik Løfte om, at Kongen, naar S. vendte hjem fra
den Rejse til Frankrig, som han lige stod i Begreb med at
tiltræde, vilde tilskjøde ham for 1000 Gylden af Gjorslev Gods. I
1539 fik han Skjøde paa en Gaard i Kjøbenhavn, og i 1540
tilskjødede Kongen med Rigsraadets Samtykke ham Gjorslev Gaard
og Gods. Ved sit Giftermaal med Else Skave, Datter af Mourits
S. til Eskildstrup og Elline Bille, blev han fuldstændig optagen i
den danske Adels Kreds. Han indtog nu en meget anset Stilling;
som Indehaver af Dekanatet i Roskilde var han en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free