- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
622

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveinsson, Brynjólfur, 1605-75, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at han hverken sparede Penge eller Møje for at skaffe sig alle de
gamle Skindbøger, han kunde overkomme, og hvad det ikke lykkedes
ham at erhverve, lod han saa vidt muligt afskrive, særlig ved
den ypperlige Frakturskriver Præsten Jón Erlendsson, ved hvis
Virksomhed flere af de vigtigste Oldskrifter («Islændingebog»,
«Landnamabog») ere os bevarede, medens Originalerne kort efter maa
være gaaede tabt. Med en paafaldende Imødekommenhed, og
maaske til Dels bevirket ved personlige Forhold, bortskjænkede
B. S. i den følgende Tid af sine litterære Skatte, 1656 sendte han
flere Membraner til den bekjendte Samler Landsdommer Jørgen
Seefeldt paa Ringsted Kloster, hvem han allerede 1639 havde
besøgt; men navnlig stamme fra Aarene 1656 og 1662 – som Følge
af en direkte Opfordring fra Frederik III – hans rige Gaver til
det kongl. Bibliothek, hvorved dette kom i Besiddelse af mindst
15 vigtige Membraner, deriblandt saa enestaaende Haandskrifter
som «Den ældre Edda» og «Flatøbogen». Hvad der ved hans
Død var tilbage af hans Bibliothek, splittedes mellem ligegyldige
Arvinger, indtil Arne Magnusson med Møje reddede Resterne.
Biskoppens sædvanlige Bibliotheksmærke var et sammenslynget LL,
ɔ: Lupus loricatus, som er den latinske Oversættelse af Navnet
Brynjólfur.

B. S.s Indsigt i den nationale Oldlitteratur benyttedes navnlig
af Historiografen Stephanius, hvis Noter til Saxo indeholde
adskillige fra ham stammende Oplysninger, hvorimod han stod
besynderlig fremmed over for Worm, indtil denne 1648 indledede en
Korrespondance med ham, hvorefter han meddelte Worm nogle Bidrag
til dennes runologiske Arbejder. Han synes ved denne Tid at
have syslet med omfattende Planer til litterær Virksomhed. En
Yndlingstanke hos ham var at faa det mest mulige af Sagalitteraturen
udgivet under kyndigt Tilsyn; det Bifald, som hans Bemærkninger
til enkelte Steder i Saxo havde fundet, indgav ham Ønsket
om i en Række selvstændige Afhandlinger at behandle Æmner
hentede fra Saxo eller til Oplysning af dette Værks Indhold, og
heraf nedsendte han en Prøve 1649; ligeledes havde han fra
Grundtexten oversat det nye Testamente. For bedre at fremme alle
disse Foretagender ønskede han Tilladelse til at oprette et
Bogtrykkeri i Skalholt, men stødte herved sammen med sin Kollega
paa Holar, Thorlákur Skúlason, som fra sin Forgænger havde
overtaget et af denne grundlagt Trykkeri, den Gang Islands eneste.
Vel opnaaede han en foreløbig Tilladelse, men den nævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free