- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
2

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Tveskjæg (Tjugeskjæg), -1014, Konge i Danmark og England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største Parten af det søndenfjældske Norge; nogle af Fylkerne gav
S. i Forlening til Erik Jarl.

Imidlertid fortsattes de danskes Togter til England, og efter
at Kong Æthelred grumt havde ladet de i England bosatte danske
myrde (1002) – mellem de dræbte vare S.s Søster Gunhild og
hendes Ægtefælle Pallig –, førte S. og hans Høvdinger paa
fortsatte Togter store Flaader der over, som bragte Folket i den
største Nød og tvang det til at betale overordentlige Løsesummer.
Tiden kom snart, da det splittede og udmattede engelske Rige
endelig kunde erobres, og i Sommeren 1013 førte S. og hans Søn
Knud en glimrende udrustet Flaade over Havet. Hurtig var
Landet betvunget, og den usle Kong Æthelred flygtede til
Normandiet. Under et Ophold i Gainsborough ved Lincoln blev
imidlertid S. syg; han døde 3. Febr. 1014. Angelsaxerne rejste sig
paa ny, og Knud maatte forlade Landet. Da S.s Lig eftersøgtes,
reddede nogle engelske Kvinder det til York, senere førtes det til
Roskilde og begravedes i Trefoldighedskirken.

Af Adam af Bremen og enkelte danske Kilder skildres S.
med mørke Farver som den, der var plettet af Oprøret mod Faderen
og først sent bøjede sig ind under Kristendommen. Vesterlandske
Kilder og Sagaerne betragte ham dog paa en retfærdigere
Maade og stille ham i et helt andet Lys. S. var fremfor alt
Kriger og Viking, tapper, foretagsom og udholdende, ofte var han
grum i sin Adfærd, men besad samtidig Evne til at vinde sine
Modstandere, Lethed ved at finde Forbundsfæller og en afgjort
Styrerdygtighed; han var rundhaandet og vennesæl mod den
Krigerskare, som samlede sig om ham, og han havde Sans for
Digtekunst. Hans Iver for Kristendommen var ikke saa brændende,
som man saa den hos Faderen eller hos Sønnen Knud, men sin
Gudsfrygt viste han ved at lade flere Kirker bygge og give Gods
til Præsternes Underhold; det var ham imod, at den danske Kirke
skulde staa under Bremens Ærkebisp, hvorfor han især kaldte
Englændere, foruden indfødte danske, til Virksomhed i Kirkens
Tjeneste. Paa Grund af sit kløftede Skjæg havde S. faaet Tilnavnet
Tjugeskjæg (af tiughæ, en Høtyv). S. havde i Ægteskabet med
Gunhild Sønnerne Harald (VII, 73) og Knud (IX, 257) samt nogle
Døtre, saaledes Gyda, gift med Erik Jarl; med Sigrid havde han
kun Døtre, af hvilke Estrid (IV, 603), gift med Ulf Jarl, er mest
bekjendt.

A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 285. 299 ff. 387 ff. 404 ff. 428 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free