Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Grade, o. 1125-1157, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde ikke afværge Edelers Fald i en ulige Kamp med Holstenerne.
Senere sejrede S. ved Viborg (1150) og jog Knud af Landet, og
da hans Medbejler kom igjen med tyske Hjælpetropper, tilføjede
han ham et nyt Nederlag ved Gedbæk (1151). Æren for disse
Sejre tilkom dog mest Valdemar. Sit Herredømme over Danmark
søgte S. at sikre ved ydmyg Henvendelse til Conrad III, hvem
ogsaa Knud, dog forgjæves, anraabte om Hjælp. Endnu en Gang
satte Knud sig fast paa dansk Grund ved at vinde Friserne; men
S. indtog hans Friserborg. Knud tyede til den ny tyske Konge,
Frederik I, der stævnede sin Ungdomsven til Mødet i Merseburg
(1152). Kronen tildømtes S.; men han blev Frederiks Lensmand
og maatte love at give Knud Sjælland til Len. Da han
alligevel kun gav ham spredte Forleninger, krænkede han Valdemar,
som var gaaet i Borgen for Forliget, og lagde Grund til sin egen
Ulykke.
Under Medgangen havde han trods Biskop Elias’ Raad skaanet
sine fangne Fjender, endog sin Faders Banemand Plov (XIII, 179).
Men dette Højsind havde en stærk Tilsætning af Overmod, der
gjorde ham blind for Virkeligheden og lod ham undervurdere sine
Modstandere. Dertil kom de store Mangler i hans Styrelse. Under
Tronkampene vare Venderne blevne højst farlige for de danske
Farvande, og ganske vist opkastede S. nogle Kystvolde til Værn imod
dem, tilføjede dem ogsaa enkelte Nederlag, men nøjedes ellers med
at give store Summer til Sachserhertugen Henrik Løve for at holde
Venderne borte, hvad Henrik dog ikke gjorde, og samlede ikke
sine Kræfter om et stort, nationalt Forsvar. En Fornærmelse, som
var tilføjet Jarlen Carl (III, 365) af den svenske Kongesøn Jon
Sverkerson, var ham derimod Paaskud til et Indfald i Sverige;
men paa Grund af Vinterkulden maatte han vende tilbage uden
at have udrettet noget (1153) Med Eskil havde han stadig Strid,
og ved Upaalidelighed og Udsugeiser vakte han Uvilje hos mange;
nogle Uroligheder i Skaane kvalte han i Blod, og sine egne Venner
forurettede han ofte. Tyske Herrer optog han i sit Følge, og han
fandt sig i deres frække Færd over for Landets Børn. Tilmed
satte hans Forkjærlighed for tysk Retsskik (Tvekamp) og Hofskik
ondt Blod hos alle. Tyske Spillemænd vare hans Gjæster, men
en islandsk Skjald fik ikke Løn for sit Kongekvad.
Under disse Forhold sluttede Valdemar og Knud sig nøjere til
hinanden. S. søgte at rydde Valdemar af Vejen eller dog
uskadeliggjøre ham ved at lokke ham i tysk Fangenskab; men Planen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
