Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend, -o. 1153, Biskop i Viborg - Svend, -1191, Biskop i Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svend, —o. 1153, Biskop i Viborg, var Søn af den jyske
Stormand Svend Thorgunnesen og Broder til Ærkebiskop Asser (I, 368),
hos hvem han blev Kannik; dernæst var han regelbunden Kannik i
Marieklosteret (ɔ: Domkapitlet) i Viborg og Klosterets Provst. Han
var med til at udrede de store Bøder, som hans Broder Christiern
(ndfr. S. 14) blev idømt for sit Brud paa Vederloven. Efter
Biskop Eskils Drab (IV, 587) blev S. valgt til Biskop i Viborg,
vistnok dog først i 1133. Som saadan var han tilstede paa
Kirkemødet i Lund under Kardinal Hubalds Forsæde (1139), hvor han
kunde beundre den pragtfulde Domkirke, som hans Broder Asser
havde paabegyndt, og som deres Brodersøn Eskil var ved at
fuldende. Disse Frænders Exempel fulgte S., i det han blev Viborg
Domkirkes Grundlægger; fuldt færdigt blev Værket dog ikke i hans
Tid. S. var overhovedet en from Mand, og et Møde i Trier i
Vinteren 1147—48 med Bernhard af Clairvaux og Pave Eugenius III
har yderligere stemt ham for de kirkelige Ideer, som vare stærkt
oppe i Tiden, særlig Korstogstanken. Sammen med sin hidtil
verdslige Broder Eskil (ndfr. S. 15) drog han da paa Pilegrimsfærd til
det hellige Land; begge Brødrene døde her og bleve jordede i
Paternosterkirken paa Oljebjærget. S.s Dødsdag var 30. Marts,
Aaret skal have været 1153.
Hans Olrik.
Svend, —1191, Biskop i Aarhus, var først Provst ved
Aarhuskirken og spillede en vis Rolle i Venderkampene; paa Toget i
1164 blev han udset til sammen med Absalon og Buris at holde
det nys erobrede Wolgast besat. Vistnok 1165 blev han Biskop,
og som saadan var han atter blandt Førerne paa Vendertogene,
saaledes ved Rygens Erobring 1169, hvor han sammen med Absalon
modtog Karenz’ Overgivelse og stillede sig oven paa de store
Gudebilleder, som Karenzboerne selv maatte slæbe ud af Templerne,
og i Efteraaret 1170, da han ene blandt Jyderne frivillig sluttede
sig til Absalon, der skulde blive tilbage med en Vagtflaade ved
Rygen. Vi træffe ogsaa S. ved Møderne i Ringsted 1170 og Hjulby
1183, og vi se ham som den, der søger at holde Valdemar I
tilbage fra voldsomt at hævne den Uret, Skaaningerne tilføjede
Absalon (1181). Berømt er S. end videre som Øm Klosters
Grundlægger. Klosterkrønniken lader ham oprindelig være uvillig mod
Cistercienserne, men angre det under Havsnød paa Hjemvej fra
England, saa han lover at grundlægge et Cistercienserkloster. Sikkert
er det, at han blev Biskop paa en Tid, da Valdemar I var ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
