Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendsen, Christen, f. 1847, Generalpostdirektør - Svendsen, Christiern, -o. 1140, Høvding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overbestyrelse, til Postinspektør og tjenstgjorde som saadan for
Nørrejylland indtil Maj 1886 og derefter for Østifterne, indtil han 27. Jan.
1894 udnævntes til Generaldirektør for Post- og Befordringsvæsenet.
S., der overtog Stillingen som saadan med indgaaende Kjendskab
til Postvæsenets Forhold og Personer saa vel som til Posttjenestens
Enkeltheder, har i sin Ledelse af Postvæsenet særlig lagt Vægt paa
at fremme dettes indre Udvikling navnlig ved Tilvejebringelse af
bedre Lokaler for Postkontorerne, Udvidelse af Brevsamlingsstedernes
Virksomhed, Forøgelse af Omdelingen i Landdistrikterne og i
Kjøbenhavn og Forbedring af Personalets Vilkaar. – S. repræsenterede
Danmark paa Verdenspostforeningens internationale Kongres i
Washington i 1897 og blev i 1898 Kommandør af Danebrog af 2.
Grad. – Han ægtede i 1872 Emma Augusta Hansen (f. 13. April
1844), Datter af Kammerraad, tidligere Kolonibestyrer i Grønland,
V. C. H. og døde 27. Okt. 1904.
Almanak f. det danske Postvæsen 1895.
Jerichau Christensen.
Svendsen, Christiern, –o.1140, Høvding, Søn af den
ansete jyske Stormand Svend Thorgunnesen, var i Kong Niels’ og
den nærmest følgende Tid en af Danmarks mægtigste Mænd. Han
var rask og modig, men havde et voldsomt Sind. Medens han
hørte til Niels’ Vederlag, krænkede han Vederloven paa det groveste
ved at overfalde og saare en anden Vederlagsmand. Nu skulde
han være jaget af Gaarde med Niddings Navn; men hans Fader og
Brødre, blandt dem Ærkebiskop Asser (I, 368), gik i Forbøn for ham
og lovede Bøder, hvor høje disse end maatte blive. De fastsattes da
til 3 Gange 40 Mark Sølv og et Tillæg paa 2 Mark Guld; de store
Summer bleve udredede, men Hirdtugten forfaldt efter det Exempel,
C. S. havde givet. Da Erik Emune rejste sig mod Niels til Hævn for
Knud Lavard, var det naturligt, at C. S., der gjennem sin Faster
Dronning Bodil (II, 458) havde været Knuds Søskendebarn,
sluttede sig til hans Hævner. Erik var imidlertid kun Herre i
Østdanmark, og han maatte nu stræbe at støtte C. S., der havde
en isoleret Stilling i Nørrejylland. Men medens Erik slog Magnus
Nielsens Flaade ved Sejrø for dernæst at trænge frem i
Viborgegnen, overvandt Niels C. S. ved Rønbjærg og førte ham som
Fange til et Taarn ved Slien (1132). Hans Søn Aage var derimod
hos Erik og dækkede hans Tilbagetog efter Nederlaget ved Onsild.
Snart gik det endnu værre for Erik; men efter hans store Sejer
ved Fodevig (1134) slog endelig Befrielsens Time for C. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
